Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 10. 237
1692. 15. Marts.
Sum end have Elblolden paalagi. Christian V erklcerede, at hvis man paa
anden Maade sikkert kunde skaffe ham Pengene, var del ham ligeggldigt,
hvorledes det skeie, men hvis Betalingen ikke skeie inden en bestemt Tid,
skulde han have Ret til at paalægge Elblolden l.
Lente i Haag og Åhlefeldl i London fik Ordre til at beklage sig
over de nederlandske og engelske Ministres Optræden i Wien, hvilken for
bavsede Kongen i høj Grad, da Forhandlingerne med Kejseren var be
ggndt med Englands og Nederlandenes Vidende, og de begge havde lovet
al stelle ham. De skulde give en udførlig Fremslilling af de lidligere
Forhandlinger om Elblolden. Den var i Virkeligheden bevilget Kongen
af Kejseren og Kurfyrstekoilegiet for Kongens Fortjenester af Rigel i
forrige Krig, men Freden i Nimwegen og Hamborgs Modstand havde
forhindrel Udførelsen heraf. Under den kejserlige Gesandt Grev Berkas
Forhandlinger 1682 i København om en Alliance havde Kejseren ogsaa
lilbudt Elblolden til el Beløb af 1 Million Gglden. Da der nu paany
forhandledes om en Alliance, var Spørgsmaalet om Elblolden igen dak
kel op. Kejseren havde skrevet til Kurfyrsterne om at bevilge Danmark
den; flere af disse, særlig Sachsen og Brandenborg, der var de mest in
teressere.de, havde ogsaa givet deres Samtykke, men de engelske og neder
landske Ministre i Wien havde saa krævefat der ikke skeie nogetjør de
havde indhenlet nærmere Ordrer. De engelske og nederlandske Ministre
maalle derfor have bestemt Ordre lil ikke alene ikke al modarbejde Kon
gen, men ogsaa kraftigt stølle ham*.
I England og Nederlandene erklærede man, at de engelske og ne
derlandske Ministre i Wien ikke havde hafl speciel Ordre til at modsætte
sig Elblolden, men kun i al Almindelighed til at modsætte sig alt hvad
der kunde skade de to Landes Undersaatlers Handel, og det menle man,
al Elblolden vilde gøre. Den engelske Statssekretær Grev Noltingham
meddelte Åhlefeldl, al de engelske Købmænds Kontor i Hamhorg havde
indgivet en Prolest mod Elblolden. Kejseren kunde sagtens gaa med til
Elblolden, da den ikke gik ud over ham. Man vilde dog nu overveje
Sagen 3.
I Wien foreslillede Konigsegg Liliencron, al Kejseren paa Grund af
den Modstand, der allevegnefra rejstes mod Elblolden, ikke ved en Trak
tat egenmægligl kunde love Kongen den. Først maatle de opstaaede Hin
dringer ryddes af Vejen. Han foreslog derfor Afslulning af en defensiv
Alliance, uden at Elblolden gjordes lil en Condilio sine qua non. Kejse
ren vilde saa gøre sig den yderste Anstrængelse for at faa Hindringerne
for Elblolden ryddet af Vejen. Liliencron holdt dog paa, at Christian V
1 Rei. fra Liliencron 3/i, 10/v 1690 (Kejseren B). Chr. Vt. Liliencron
1690 (Geh. Reg.). Rei. Ira Lente 8/s 1690 (Brandenborg B). 2 Chr. Vt,
C. Lente og H. H. Ahleftldt 26/7 1690 (Geh. Reg.). 3 Rei. fra Ahlefeldt 8/g
1690 (England B). Rei. fra Lente 5/s 1690 (Nederlandene B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
