Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300 1692. 21, Juni. Nr. 15.
Forhold mellem de to Lande bevaredes dog, og da Christian V, efler at
have maatlet slutte Traktaten i Altona, segle Tilnærmelse til Frankrigs
Modstandere, var det Kurfgrst Frederik III, som han anmodede om at
indlede denne hos England og Nederlandene, da han seiv ikke gerne
vilde henvende sig direkte til disse. Der kom dog foreløbig ikke nogel
ud heraf. Danmark kunde af forsketlige Grunde ikke beslutte sig til at
tage aktiv Del i Krigen paa nogen af Siderne, men segle al holde sig
neulral og faa denne Neutralilel betalt af begge Parter. I Marts 1691
sluttedes en Neutraliielslraktat med Frankrig og i Juni en Overenskomst
med England og Nederlandene om Erstatning for de af Nederlænderne
opbragte danske og norske Handelsskibe og en Overenskomst om Hande
len paa Øslerseen og Frankrig. Med Kejseren havde der ogsaa i længere
Tid været fert Forhandlinger om en Alliance og Overladelse af nogle
danske Tropper til Kejseren, men disse Forhandlinger var i Beggndelsen
af 1691 foreløbig strandede, da Kejseren ikke kunde skaffe Danmark den
begærede Satisfaktion, Elbtolden, for de Fordringer, Christian V mente al
have til Riget for sin Hjælp til dette i den sidste Krig.
Man enskede dog snart fra kejserlig Side en Genoptagelse af disse
Forhandlinger for om muligt alligevel at faa draget Danmark over paa
Frankrigs Modstanderes Side eller i alt Fald faa nogen militær Hjælp
derfrå. I Slutningen af Juli 1691 lod den kejserlige Gesandt i Berlin
Baron Freitag den danske Gesandt Haxthaasen vide, at Kejseren paa
tænkte at sende en Gesandt til København for at slutte en Traktat med
Danmark, og samtidig lod man fra brandenborgsk Side gennem en Mel
lemmand Haxthausen forstaa, at man ansaa det for meget nedvendigt,
at der sluttedes en ng Alliance mellem Danmark og Brandenborg, men
at man ikke godt kunde gøre det første Skridt. Haxthausen mente dog,
al det var del nalurligste, da det var Brandenborg, der mest irængte Hl
en ny Alliance. Christian V mente det samme, men erklærede sig dog
straks villig Hl ikke alene at forny Alliancen, men ogsaa til al udvide
og befæste den yderligere1.
Nogen virkelig Forhandling om Alliancens Fornyelse kom dog ikke
straks i Gang, da der opstod forskellige Rivninger mellem de to Slater.
Der var saaledes opstaaet Stridigheder mellem den danske Guvernør paa
St. Thomas og det brandenborgske afrikanske Kompagni, som havde faaet
Tilladelse Hl at drive Handel paa Øen 2. Kurfyrslen lod i den Anledning
sin Gesandt i København Falaiseau gøre den danske Regering indtræn
gende Forestillinger, ligesom Danckelmann besværede sig stærkt til Haxl
hausen derover. Den herved opstaaede Spænding forøgedes, da Falaiseau
i Slutningen af August præsenterede Christian Ven kejserlig Assignalion
til Kurfyrslen paa Kvarlerer paa Oldenborg og Delmenhorst. Christian V
1 Rei. fra Haxthausen 2/s 1691 (Brandenborg B). Chr. Vt. Haxthausen 8 s
1691 (Geh. Reg.). 2 Se ovfr. S. 272 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
