Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 15. 1692. 21. Juni. 305
for vidt ved Opbringelsen af de to danske til Bordeaux bestemte Skibe,
og der vilde straks afgaa Ordre til Admiralitetet i Emden om al frigive
disse. Haxthausen var dog ikke fornøjet hermed, da det jo ikke gav
Kongen den allerringeste Salisfakiion, eftersom denne ikke kunde indrømme
nogen fremmed Magt nogen Jurisdiklion over hans Undersaatter1.
Christian V var stadig meget irrileret over Opbringelserne og særlig
over, at det » saakaldte* Admiralitet i Emden vilde tittage sig nogen Doms
myndighed over de af ham udstedte Pas. Del var en *Torh, der var
for fsensibeh til, at han kunde lade den gaa upaatalt hen. Haxthausen
fik Ordre til at sige, at saalænge der ikke var givet Salisfakiion derfor
og de anholdte Skibe virkelig var frigivne, tvivlede han meget paa, at
Christian V vilde modtage Worckum. Haxthausen skulde ogsaa gore baade
de brandenborgske og de allierede Ministre opmærksom paa, ai en even
tuel Assistance fra de Allieredes Side Ul Brandenborg i en saa uretfær
dig Sag kun vilde bidrage Ul ai gøre Sagen endnu vanskeligare og give
Kongen Anledning til ogsaa al soge Hjælp hos Magter, der havde samme
Interesser som han i Handelens Frihed og var traadl i Forhandling med
ham Ul Hævdelse af denne. Det vilde derfor sikkert være bedre at ende
Striden ved en hurtig Frigivelse af de anholdte Skibe\
Da der nu kom Efierretning fra Hamborg om, at de fra Glucksladt
udløbne danske Fregatter havde anholdt 4 emdenske Skibe med et Kon
vojskib paa 8 Kanoner og forhindret de brandenborgske Skibe i at an
holde nogle hamborgske Skibe, henstillede Haxthausen paang Ul Danckel
mann at give Kongen Salisfakiion, for at Striden ikke skulde antage
større Dimensioner. Danckelmann erklærede, at man jo var villig til
straks at frigive de anholdte danske Skibe, og mon vilde ogsaa straks
løsgive de hamborgske Skibe, hvis Kongen vilde love at hjælpe Kurfyr
sten til en rimelig Salisfakiion hos Byen. Haxthausen mente, at en saa
dan Anmodning kunde man ikke stille til Kongen, da man slet ikke i
Forvejen havde forhandlet med denne om den Sag, men løsgav man
Skibene og gav Salisfakiion, vilde Kongen sikkert ogsaa hjælpe Kurfyr
sten overfor Hamborg. Danckelmann kunde ikke forstaa, at Christian V
vilde gaa saa skarpt frem, men henviste Haxthausen til nærmere For
handling med Meinders, Fuchs og Kniephausen. I en paafølgende Konfe
rence udtalte disse deres Forbavselse over, at Kongen havde ladet de em
denske Skibe, ja endog Konvojskibet, anholde og føre til Gluckstadt, da
Kongen og Kurfyrsten jo dog var Venner og Allierede og Emden aldeles
inlet havde forbrudt, medens Hamborg ikke havde villet betale Kurfyrsten
de Penge, som Byen skyldte ham, og de anholdte Skibe notorisk tilhørte
Hamborgere. Haxthausen gjorde opmærksom paa, ai Skibene var for
synede med Kongens Pas. Det var med største Uvilje, at Kongen var
1 Rei. fra Haxthausen u/io, 13/io, 2%o 1691 (Brandenborg B). 2 Chr. V
t. Haxthausen 20/io 1691 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
