Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304 1692. 21. Juni. Nr. 15.
gede disse over, at Danmark var Brandenborg saa ugunstig i Sø- og
og Handelssager, baade paa St. Thomas og nu i Sagen om de opbragte
hamborgske Skibe, hvor Haxthausen havde krævet Skibene frigivne straks
uden al ville give Admiralilelet i Emden Tid til at undersøge Sagen, ja
endog havde truet med, at Christian V vilde gøre Gengæld, skønl det var
evident, at Kongens Undersaatter slet ikke var interesserede i den Sag.
De foregivne Ejere af de to til Bordeaux bestemte Skibe var rene Bellere.
Skibene tilhørte i Virkeligheden Hollændere, og Passene var heller ikke
beedigede. Paa Klagerne over Danmarks Jalousi mod Brandenborg i Sø
og Handelssager svarede Haxthausen med at henvise til, at Christian V,
da Kurfyrsten ikke kunde bruge Havnene i Pommern og Preussen, da de
laa for afsides, havde hjulpet ham til at faa en Havn i Emden ved at
transportere de brandenborgske Tropper fra Elben Ul Ostfriesland, skønt
det var mod Kejserens og andres Vilje. Da Kniephausen vilde hævde, at
de to opbragte til Frankrig bestemte Skibe havde været ladede med Klap
holt, som var Kontrabande, og at Opbringelsen derfor havde været be
rettiget, da man efter den mellern England og Nederlandene sluttede
Konvenlion var beretiiget Ul al hindre Farten paa Frankrig og anholde
og visitere alle neutrale Magters Skibe, svarede Haxthausen, at det netop
var om Reiten hertil, at Danmark havde saa megen Strid med England
og Nederlandene. Hvad Christian V ikke havde villet indrømme disse,
vilde han endnu mindre indrømme nogle brandenborgske Kapere, og han
kunde overhovedet ikke indrømme Admiralilelet i Emden nogensomhelst
Ret til at dømme over hans Skibe. Haxthausen krævede kategorisk, at
de anholdle hamborgske og danske Skibe frigaves. Danckelmann erklæ
rede, at det kunde man ikke uden videre gøre. Man havde derfor for
langt en Konference for at forklare Haxthausen Grundene til Anhol
delsen 1.
Da der umiddelbart efter indløb Efterretning til Kurfyrsten om, al
de danske Fregatler i Gluckstadt var løbne ud, blev man i Berlin ængste
lig for, at disse skulde foretage sig noget mod de brandenborgske Fre
galter. Kniephausen kom til Haxthausen og bad om, at del maatte blive
forhindret, da Kurfyrsten var villig til at give Kongen al Satisfaktion.
De brandenborgske Fregatler havde ogsaa paa Grund af den sene Aars
lid faaet Ordre Ul at vende hjem, saa de kunde ikke anholde flere Skibe.
Den brandenborgske Marineraad Worckum vilde na blive sendt til Kø
benhavn for at forhandle om Stridighederne paa St. Thomas og andel.
Da Brandenborg søgte at faa de kejserlige, engelske og nederlandske Mi
nisire i Berlin til at støtte sig, søgte Haxthausen at hindre dette ved at
oplyse Striden fra dansk Standpunkt, og han forestillede indtrængende
Kniephausen det uforsvarlige i vedblivende at støtte Raule og Admirali
lelet i Emden. Danckelmann indrømmede da ogsaa, at man var gaaet
1 Rei. fra Haxthausen 6/iu, 11/io 1691 (Brandenborg B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
