Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 15. 315
1692. 21. Juni.
laiseau se at faa et Udkast fra dansk Side, da Kurfyrsten ikke vidste,
hvad man egentlig forlangte af ham i den Sag. Kurfyrsten vilde i denne
Traktat helst se bort fra Spørgsmaaiene om den 9. Kar, Primogenitaren
i det brunsvig-lyneborgske Hus og Kredsoberstembedet i den nedersach
siske Kreds. Danmarks og Brandenborgs Interesser i disse tre Spørgs
maal faldt nøje sammen, og naar Tilfældet indtraadte, kunde de straks
gribe lit de nødvendige Forholdsregler, og seiv om der intet stod i Trak
taten herom, vilde Kurfyrsten gerne forhandle forlroligt med Kongen
om disse Spørgsmaal 1.
Det kom til at trække noget ud, inden Falaiseau efter Modtagelsen
af sine nye Ordrer fik en Konference med sine Kommissærer. Baade
Reventlov og Jessen udtalte dog underhaanden med Hensyn til Art. 5, at
den skulde forstaas som ogsaa gældende den nuværende Krig. Hvis en
ny Fjende angreb Kurfyrsten for den nuværende Krigs Skyld, skulde det
anses for lorbundstilfælde. Den af Kurfyrsten forlangte hemmelige Ar
tikel var derfor unødvendig. Falaiseau fik paa ny Ordre til at holde
fast paa Art. 5 i den af Kurfyrsten foreslaaede Form, da det var den
eneste Fordel Brandenborg kunde have af denne Alliance. Gjorde man
fra dansk Side Indvendinger mod den, maatte Alliancens Fornyelse helst
udsættes til efter Krigens Slutning\
Naar man fra dansk Side nu ønskede al trække Forhandlingerne
med Brandenborg noget ud,skyldles det dels, at man vilde afvente, at den
danske Gesandt i Berlin Haxlhausen, der havde faaet Orlov, kom tilbage
til København, da man ventede, at han efter Danckelmanns tidligere
Ylringer til ham vilde være særlig instrueret af denne om Brandenborgs
egentlige Hensigler. Dels skyldtes det dog ogsaa, at den danske Regering
i delte Øjeblik ikke var klar over, hvilken Retning den skulde give sin
Politik, hvis den ikke, hvad den indcrst inde helst ønskede, kunde vedblive
at holde sig neutral, om muligt med Subsidier eller Begunstigelser der
for fra begge de krigsførende Parler. Kongen og Flertallet af de danske
Ministre var vislnok mest stemte for at slutte sig til Frankrig, men for
at det med nogen Sikkerhcd kunde gøres, maatte en anden Magt, helst
Sverrig eller Brandenborg, med ind i Alliancen. Brandenborg havde op
rindelig været Deltager i Alliancen med Frankrig, men i den store Kur
fyrstes sidste Aar var Forholdet mellem Frankrig og Brandenborg blevel
ret køligt, og efter Frankrigs Angreb paa Rigel 1688 var der indlraadt
ligefrem Krigstilstand mellem de to Magter. Paa Brandenborgs Dellagelse
ien dansk-fransk Alliance kunde der derfor ikke regnes. Spørgsmaalet
var saa, om man kunde faa Sverrig til at gaa over paa fransk Side.
Lederen af Sverrigs Udenrigspolitik Bengt Oxenstierna havde hidtil været
Kuif. Fr. III t. Falaiseau u/i 1692 (med Udkast til Hovedtraktaten og
de hemmelige Artikler). (Gehejmestatsark. i Berlin). 2 Rei. fra Falaiseau
/ 1 Kurf. Fr. III t. Falaiseau 13/a 1692. (Gehejmestatsark. i Berlin).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
