Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316 1692. 21. Juni. Nr. 15.
en bestemi Modstander af Frankrig og Tilhænger af Kejseren og Sømag
ierne. Disse sidsles skarpe Optræden mod de svenske Handelsskibe havde
dog hos Kongen og fleve af Rigsraadets Medlemmer skabt en stæ.rk Ani
mositet mod dem. Resultatet heraf havde været en Tilnærmelse til Dan
mark for at hævde de Nentrales Ret til fri Handel, hvilket havde ført til
Alliancen af 10. Marts 1691. Nogen rigtig Forstaaelse mellem Danmark
og Sverrig var dog ikke derved kommet i Stand, og Sverrig var stadig
alilbøjelig til al gaa med til fælles Forholdsregler for al sikre de lo Ri
gers Handelsskibe mod de engelske og nederlandske Opbringelser. Det
lykkedes nok hvert af de nordiske Riger at faa Overenskomster i Stand
med Nederlandene om Erstatning for de uretmæssigt opbragte Skibe, og
der kom ogsaa Overenskomster i Stand, der skulde regulere de Nentrales
Handel, men alligevel vedblev engelske og nederlandske, særlig zeelandske
Kapere med at opbringe danske og norske Handelsskibe.
Omkring 20. Febr. fik Falaiseau endelig nogle Konfercncer med de
danske Kommissæren og overleverede dem det brandenborgske Udkasl til
Hovedtraktaten. Angaaende de hemmelige Artikler udialte han sig i
nøje Overensstemmelse med Kurfyrstens Ordre af 11. Jan. De danske
Kommissæren var særlig interesserede i, at der blev truffet en Overens
komst om Successionen i Sachsen-Lauenborg. Med Hensyn til dette Spørgs
maal maatie Danmark vide, hvad del havde at rette sig efler. De danske
Kommissæren lod ret tydeligt forstaa, at de, da Brandenborg havde en
nær Ålliance med Hannover, var bange for, at Hannover vilde benyite
sig deraf til at faa en Ordning i Stand med Brandenborg om dette
Spørgsmaal. Falaiseau svarede, at Kurfyrslen var megel glad for Dan
marks Interesse for Huset Anhali i denne Sag, men var af den Mening,
at det under de nuværende Forhold vilde være rigtigst at affatte Arliklen
om Sachsen-Lauenhorg i megel almindelige og forsiglige Udtryk. Man
maatte passe paa ikke at stode nogen, heller ikke Kurfyrslen af Sachsen,
seiv om Kongen med Rette kunde føle Uvilje mod denne. Jessen erklæ
rede, at naar Brandenborg og Danmark blot var enige, kunde Sagen
ordnes i Løbet af lb Dage. Naar Brunsvig-Lyneborgerne saa, al man
virkelig vilde jage dem ud, gik de sikkert af sig seiv. Falaiseau mente,
at det maaske kunde lade sig ’gøre al jage dem ud ved Slutningen af
Felttoget eller hvis de Ållierede vandt en betydelig Sejr over Frankrig.
Man drøflede ogsaa Spørgsmaalene om den 9. Kur, Primogeniluren i det
brunsvig-lyneborgske Hus og Kredsoberstembedet i den nedersachsiske
Kreds. De Danske var ogsaa her bange for, at Brandenborg af Hanno
ner skulde lade sig bevæge til at give sil Samtykke til den 9. Kar og til
Primogeniluren. De henviste til, at Huset Wolfenbuitel var meget misfor
nøjet med disse to Ting og sikkert vilde modsætte sig dem, hvis det fik
nogen Opmuntring og Hjælp. Falaiseau søgte dog saa godt som muligt
at afvise disse Spørgsmaal som denne Forhandling uvedkommende. Med
Hensyn til Kredsoberstembedet mente de Danske, at det burde veksle mel
lem Kongen af Danmark og Kurfyrslen. Falaiseau var dog bange for,
at det vilde vække stort Anstød baade hos Kejseren og andre, om Kongen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
