Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368 Nr. 17.
1692. 8. Dec.
Skade, hvortil de nærmesl liggende, der hurtigsi kan sende deres Tropper,
efier denne Aftale skal være forpligtede aden nogen Teven eller Und
skyldning. li. Man skal ved Sendelser og Skrivelser fraraade Angriberen
alle voldsomme Ailentaler og alle arbejde for, at ikke alene gderligere
Vold kan blive indstillel, men ogsaa Erstatning gdet for lidt Skade.
15. De allierede i Regensbnrg skal samle sig paa el andet Sted og under
Kongen af Danmarks Direktion raadslaa om, hvorledes denne Forening
kan indrettes og ændres efier Konjunklarerne, saaledes at del dog ikke
paa nogen Maade skal skade Hovedværket. 16. Tillige er man bleven enig
om, at alle de Fgrstestanden tilkommende Relligheder, der ikke udtryk
kelig er omtalt heri, dog skal være inkluderede heri, hvor ringe de end
er og hvad Navn de end har, og at man, hvis den fastsatte Hjælp ikke
er tilstrækkelig til at hævde Reltighederne og undertrykke Krænkelsen af
dem, saa straks i Overensstemmelse med Art. 8 vil blive enig om en slørre
Hjælp. 11. Denne Forening skal være stedsevarende og ingen maa under
noget Paaskud skille sig nd derfrå.
Dette Udkast drøftedes i Konsejlet 25. Sept. og billigedes i det hele aj
dette, dog mente man det rettest foreløbig kan al angribe den 9. Kur.
Først naar den Sag var ordnet, kunde man tale om Fyrsternes øvrige
Besværinger og om det karfyrstelige Kollegiums Forsøg paa at tillage
sig ubereitigede Prærogativer. Talte man om det nu, vilde Kurfyrsterne
skynde sig mere med at drage Hertugen af Hannover over til sig. Chri
stian F vilde derfor helst have, at Artiklerne 5, 6 og 7 udgik, men holdt
de andre Fyrster fast ved dem, vilde han rette sig efter Flertallet, dog
burde disse Arlikler saa oplages i en Separatreces. De øvrige Arlikler
billigede Kongen. Han var ogsaa villig til al overtage Direktionen af
Værkel. Han mente dog ikke, at Hamborg kunde omtales i Foreningen,
da det kan var et separat Stykke af Kongens øvrige i Riget liggende
Lande1. Foreningen barde sluttes snarest muligt og man maatte lade
Kejserhoffet forslaa, at Fyrsternes Opposilion var alvorlig ment og ikke
nogen tom Snak, der vilde lægge sig, saa snart Kurværdigheden var til
delt Hannover, hvilket man øjensynlig mente i Wien. Ligeledes maatte
man for at imødegaa Hannovers Trusler mod de svagere Slænder i Nord
tyskland ved Siden af den mere omfattende Fyrsteforening slutte en
snævrere defensiv Alliance. Da Wolfenbullel dog var af den Mening, at
Fyrsteforeningen skulde sluttes forinden, maatte Piper, hvis Flertallet
sluttede sig til Wolfenbiittels Standpunkt, gaa med dertil, men han skulde
enten ved en Arlikel i Foreningen eller paa anden Maade se at faa fast
sat, at man straks efter Afslulningen af Foreningen skulde vediage en
virkelig Eksekutionsordning og afsluite en Defensivalliance, om ikke
mellem alle, saa dog mellem de stærkesle af de armerede Stænder2.
1 Det fra Regensburg sendte Udkast (med Paaskrift om at være læst i
Konsejlet 25/9 1692 og med Jessens Randbemærkninger) (Bilag til Pipers Rei.
12/9 1692) (Rigsdagen B), Chr. Vt. Piper 25/9 1692 (Geh. Reg,). 2 Chr. Vt.
Piper 11ho 1692 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
