Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 17. 369
1692, 8. Dec.
Kejseren veg dog ikke iilbage for Fgrsternes Opposition. I de første
Dage af Oktober fik den karmainziske Gesandt Ordre til at føredrage
Kurfgrstesagen i Kurfyrstekollegiet og lade stemme derom. De proteste
rende Fgrster holdt, da de fik dette al vide, et Møde hos den salzburgske
Afsending og man blev enig om al meddele den karmainziske Gesandt,
at hvis han foredrog Karsagen i Kurfyrstekollegiet og lod stemme der
om, vilde man ikke mere anerkende ham som Direktor og ikke mere
møde paa hans Tilsigelse. Den karmainziske Direktor svarede, at han
maatte adlyde sin Herres Ordre. Mainz vilde sikkert ogsaa faa sine Med
karfyrster med sig. Vilde man ikke anerkende en Rigsdirektor mere,
vilde denne heller ikke vide af fyrslelige Gesandter. Den karmainziske
Gesandt vilde heller ikke gaa ind paa at holde Sagen tilbage i nogen
Tid. Den salzburgske Gesandt henvendte sig straks til Kurfyrsterne af
Koln, Trier og Pfalz om Støtte, da de, væsentlig af religiøse Grunde,
mentes at være Modstandere af den hannoveranske Kar. Piper kunde
ogsaa meddele, at kan Mainz, Bayern, Brandenborg og Sachsen i Kar
fyrstekollegiet havde vateret til Gunst for den hannoveranske Kar1.
Urbich fik straks Ordre til at protestere herimod i Wien og hævde,
al ingen ny Karværdighed kunde oprettes aden alle tre Kollegiers Sam
tykke. Investituren vilde derfor være ulovlig, saa meget mere som der
ikke engang var Enstemmighed i Kurfyrstekollegiet. Mærkede han, at
Investituren ikke var umiddelbart forestaaende, men at Sagen først skulde
hl Regensburg, skulde han dog gaa mere forsigtigt frem, for at Hanno
vers Tilhængere ikke skulde blive bange for at faa Sagen henvist til
Rigsdagen. I Regensburg skulde Piper indtrængende opfordre Fyrsterne
hl nu al træde krafiigt op og hurtigst muligt slutte den paatænkte Union,
der bedst kunde slultes i Regensburg, hvor alle Fyrsterne havde Repræ
sentanter. Kongen vilde ogsaa finde det rigligt, at man oprellede en
Fyrstedag i Sledel for Rigsdagen og valgte Trier til Direktor i Stedel for
Mainz*.
Kejseren og Kurfyrsten af Mainz gik dog videre ad den en Gang
behaadte Vej. Efler al i Kurfyrstekollegiet de fire Kurfyrster af Mainz,
Brandenboig, Sachsen og Bayern havde stemt for den hannoveranske
Kur, medens Kurfyrsterne af Kolns, Triers og Pfalz’s Repræsenlanter
havde erklærei, at de af Mangel paa Instruks ikke kunde stemme derfor,
lod den kurmainziske Direktor Majoriletsbeslutningen bringe i en Kolle
gialbetænknings Form og sendte den til Wien. De tre dissentierende Kur
fyrster og en Række gejstlige og verdslige Fyrster protesterede nok, men
visle dog stor Frygt for aabent at træde op mod Kejseren. Der havde
været Tale om, at de protesterende Fyrster vilde skrive til Spanien, Eng
land og Nederlandene, der stærkt havde stoltet Hertugen af Hannovers
1 Rei. fra Piper 3/to 1692 (Rigsdagen B). 2 Chr. Vt. Urbich 15/io 1692,
t. Piper 18/io 1692 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
