Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372 1692. 8. Dec. Nr. 17.
meget, at de proteslerende Fyrsters Gesandler efter længere Debat blev
enige om et Udkast tit en mod den 9. Kar rettet Nullilelsdeklaration, der
na sendles tit de proteslerende Fyrster seiv for at faa deres Billigelse.
Piper søgte at faa de fyrstelige Gesandler til straks at pablicere Nulli
telsdeklarationen, men da kan fire var at formaa dertil og et saa ringe
Anlal Underskrifter vilde gøre en daarlig Virkning, beslattede man at
vente med Pabliceringen, indtil den Ekspres, man havde sendt til Direk
toren i Fyrstekollegiet, Ærkehispen af Salzburg, kom tilbage. Piper mente
saa at kanne faa Deklarationen sendt af i alles Navn under del salz
burgske Segl, saa fik man ikke at vide, hvor faa der i Virkeligheden
havde underskrevet Deklarationen. Hvis Ærkebispen af Salzburg tøvede,
vilde det efter Pipers Mening være det bedste, at en 5—6 Fyrster, for al
bryde Isen, adstedte Deklarationen, overdrog Trier Direktoriet og brød
op fra Rigsdagen. Piper og de sachsen-gothaske, miinsterske og wolfen
butlelske Gesandler underskrev na endelig den slattede Forening (A), men
der skulde ikke indhentes nogen Ralifikation af den, førend den mim
sterske Gesandt, der var rejst til Baireuth, Wårzburg, Bamberg, Eichslått
og Hessen-Kassel, kom tilbage og meddelte, hvilke af disse der vilde til
træde Foreningen. Man kunde saa maaske blive nødl til at ændre den
sluttede Forening noget. Hvis Christian Vikke var tilfreds med Forenin
gen, vilde de andre tre Fyrster være villige til al ændre den 1.
Da nogle af Fyrsterne, navnlig Landgreven af Hessen-Kassel, havde
erklæret, al de nok vilde deltage- i Forsvaret af de fyrstelige Rettigheder,
men hellere vilde udvide den i 1662 sluttede Forening til ogsaa at gælde
den hannoveranske Kur end aniage det wolfenbuttelske Udkast, der efter
Landgrevens Mening var noget »aigre« og mere skikket til et Manifest
eller Fejdebrev end til en Forening’1, fik Piper Fuldmagt Ul ogsaa at træde
i Forhandling herom og se at faa Udvidelsen gjort saa kraftig som mulig.
Han skulde paa det kraftigsle forsikre Fyrsterne om, at Kongen ved sin
Opposilion mod den 9. Kur aldrig, som nogle vilde beskylde ham for, havde
villet hjælpe Frankrig og give det Lejlighed til yderligere at hærge Riget3.
Da Christian V havde modtaget Indberelning fra Piper om, at det
wolfenbuttelske Udkast til Foreningen var blevet underskrevet af Piper
og Repræsenlanterne for Sachsen-Gotha, Munster og Wolfenbultel, erklæ
rede han sig straks rede til al ratificere den, men hvis Hessen-Kassel og
andre hellere vilde udvide Foreningen af 1662, maatte Piper ogsaa gaa
med dertil; den allerede sluttede Forening kunde saa staa som en nær
mere Forening mellem Danmark, Sachsen-Gotha, Munster og Wolfenbiit
tel, der, seiv om Hessen-Kassel og de sydlyske Fyrstebiskopper ikke vilde
gaa med, alligevel saa skulde ratificeres4.
I Regensburg gik den hessen-kasselske Afsending tilsidst ind paa
1 Chr. Vt. Piper 24/12 1692 (Geh. Reg.). Rei. fra Piper 2/i, 5/i 1693 (Rigs
dagen B). 2 Rei. fra Geismar 18/i 1693 (Hessen B). 8 Chr. Vt. Piper 8/i
1693 (Geh. Reg.). 4 Chr, Vt. Piper u/i, 17/i 1693 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
