Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 17. 1692. 8. Dec. 371
sel, lil at tiltræde. Underskrivelsen fandt dog ikke Sied straks, da den
wolfenbuttelske Gesandt i sidste Øjeblik fik Skrupler ved at underskrive,
naar man ikke var flere, og først vilde indhenle nærmere Ordrer. Han
vilde navnlig gerne have Hessen-Kassel til ogsaa at underskrive Forenin
gen, men den hessen-kasselske Gesandt erklærede, at han ikke endnu
havde faaet Ordre dertil, skent han kunde erklære, at Landgreven ikke
vilde skilte sig fra de protesterende Fyrster i Kursagen 1.
Den kejserlige Principalkommissær meddelle nu den salzburgske
Direktor i Fyrstekollegiet, at Kejseren havde bestemt sig til at give Her
tugen af Hannover Invesiilur med Kurværdigheden, uden at høre Fyrste
kollegiet, da han af Hensyn til det offentlige Vel og Hertugen af Han
novers Fortjenesler af Riget ikke kunde gaa fra sit Ord og der i Kur
fyrslekollegiet ogsaa havde været Flerlal for Kuren. Denne Meddelelse
vakte stor Beslyrtelse blandt de fyrstelige Gesandter. Piper lod disse vide,
at de udelukkende havde sig seiv ai takke for, at det var gaaet saaledes.
Greb man nu ikke tit kraftige Midler for at hævde sine Rettigheder,
havde det været bedre, at man uden den ringeste Opposition havde ind
vilget i den 9. Kur. Indtil han saa, ai de virkelig vilde gøre noget, vilde
han holde sig aldeles passiv. Da de fyrstelige Gesandter spurgte, hvad
Piper da forlangte, krævede denne øjeblikkelig Underskrivelse af For
eningen. De fyrstelige Gesandter bad dog om Frist endnu i nogle Dage.
Den munsterske Gesandt erklærede, ai Biskoppen gerne vilde undgaa
Bebrejdelsen for at have sluttet alene med evangeliske Fyrster og derfor
gerne vilde have Biskoppen af Wurzburg med. De trierske og pfalziske
Gesandter meddelle, at Kejseren havde henvendt sig til de tre proteste
rende Kurfyrster for al faa dem til at tiltræde Kurfyrslekollegiels Con
clusum, inden Investituren fandt Sted, hvorfor de mente, at Kejseren ikke
straks vilde skride til denne 2.
Denne Formening holdt dog ikke Stik. Faa Dage efter kom der
Meddelelse om, at Kejseren den 9. Dec. havde givet Hertugen af Hannover
Invesiilur. Den danske Regering mente, at der nu ikke var andet at
gøre, end at alle de Fyrster, der var Modstandere af den 9. Kur, straks
indgav en fælles Protestskrivelse, hvori de erklærede, at de aldrig vilde
anerkende Hertugen af Hannover som Kurfyrste, før der var fallet et
fælles Rigsconclusum derom. Optoges Hertugen af Hannover alligevel i
Kurfyrstekollegiet, vilde Fyrsterne ikke mere have noget at gøre med
Kurfyrstekollegiet; de vilde saa danne en særlig Fyrsledag og saaledes
opløse Rigsdagen. I Regensburg rettede Piper de hefligste Bebrejdelser
mod de protesterende Fyrster for deres vage og langsomme Opiræden.
Hvis de ikke optraadte mere energisk, vilde Christian V hellere tage mod
de fordelagtige Tilbad, der gjordes ham af Modparten. Delte virkede saa
1 Rei. fra Piper 8/12 1692 (Rigsdagen B).
(Rigsdagen B).
2 Rei. fra Piper 12/ia 1692
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
