Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 19. 1693. 1. Marts. 397
forhandle om Koniingentet til Rigshæren, ogsaa for den forløbne Tid,
da Kejseren vilde give Danmark Saiisfaktion for dels Fordringer paa
Riget enten ved Elbtolden eller paa anden Maade. Kongen vilde dog ikke
gaa ind herpaa, men kan stille Koniingentet for dette og de folgende
Aar, saafremt Frankrig vilde yde Danmark ubegrænset Garanti mod
Fordringer fra Rigels Side og forhøje de aarlige Subsidier. Det ordinære
Kontingent vilde belobe sig til ca. 2000 Md. Meyercrone fik ogsaa Ordre
Ul at tale med Croissg om Sagen 1.
Croissg indrommede Danmarks Ret til at stille Koniingentet for delte
og de folgende Aar, men afviste ganske Tanken om, at Frankrig skulde
gwe Danmark en Forhojelse af Subsidierne for ikke at stille Koniingentet
for den forlobne Tid, og Martangis forlangte endog en udtrykkelig Er
klæring af den danske Regering om, ai den ikke vilde gøre deU. Del
hjalp ikke, at Christian V erklærede officielt at ville tilbyde Danmarks
Mægling i Regensbnrg, at ville fortsætte Sejladsen paa Frankrig under
Konvoj og at ville lade Frankrig hverve nogle Matroser i Danmark og
Norge 3. I nye Konferencer med Martangis erklærede de danske Ministre,
at enten maalte Danmark have forogede Subsidier eller Tilladelse til at
overlade Kejseren 2000 Md. til Brag mod Tyrkerne i Ungarn. Forøgel
sen af Subsidierne præciseredes senere Ul 50,000 Rdlr. aarligk Da man
fi a fiansk Side gjorde gældende, at Sverrig, med hvem man ogsaa for
handlede, sikkert vilde sætte sine Fordringer op, naar det erfarede, at
Frankrig havde forhøjet Subsidierne Ul Danmark, foreslog man fra
dansk Side en hemmelig Aftale derom. Blev noget bekendt herom, kunde
man allid dække det med, at det var ei Afdrag paa de resterende Sub
sidier. Croissg vilde dog foreløbig ikke gaa med til Forogelsen, dei eneste
han vilde love var, at hvis man bevilgede Sverrig mere, end Danmark
nu fik, skulde Danmark faa samme ForhøjelseK
En anden Sag bidrog ogsaa Ul at irritere Ludvig XIV. Christian V
vilde meget gerne opfylde Kong Vilhelm III af Englands og Hertugen af
Wurltembergs Ønske om al rekrutere det Ul England overladle danske
Troppekorps, der havde lidt store Tab, da han var hange for, at Kong
Vilhelm ellers skulde opløse Korpset og stikke Soldaterne ind i sine egne
Regimenter. Den danske Regering fik Martangis til at gaa ind paa en
Overenskomst, hvorefter Danmark skulde overlade Frankrig et Regiment
Ul Fods paa c. 1000 Md. med den unge Christian Gyldenløve som Oberst,
1 Chr. V’s Dagbog 9/n, 10/n 1691 (Nyt hist. Tidsskr. II. 242) Chr V t
Meyercrone 10/u 1691 (Geh. Reg.). 2 Rei. fra Meyercrone */« 1691 (Frank
ng B) Chr. Vt. Meyercrone 15/ia 1691 (Geh. Reg.). 8 Chr. Vt. Meyercrone
/» 1691 (Geh. Reg.). ‘ Chr. V’s Dagbog 14/i2, ls/i2, 1691 (Nyt hist.
Tidsskr. II. 252, 257). Chr. Vt. Meyercrone 15/i2 1691 (Geh. Reg) 5 Rei fra
Meyercrone Vi, “/1 1692 (n. St.) (Frankrig B). Chr. Vt. Meyercrone 5/i 1692
<Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
