Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398 1693. 1. Marts. Nr. 19.
mod til Gengæld ai faa Lov til at rekrutere det til England overladte
Troppekorps med el lignende Kvantum. Denne Overenskomst fandt dog
ikke Bifald i Paris, hvor man slet ikke ønskede at modlage det tilbadte
Regiment, da Frankrig havde Tropper nok til den kommende Kam
pagne 1. Croissg var i det hele stærkt ophidset over Forslaget om Rekru
teringen, der stred fnldslcendig mod Nentralitetsiraktaten. Han erklærede
dog tilsidst, at Ludvig XIV af Hensgn til de Udgifter, Christian V vilde
faa ved sin Mægling, vilde gaa med til den ønskede Forhøjelse af Sub
sidierne, saalænge Krigen varede, men kun paa følgende ire Betingelser:
1. Danmark maatle saa ikke, saalænge Krigen varede, kræve gderligere
Forhøjelse af Subsidierne. 2. Christian V skulde afgive en skriftlig De
klaration om, at han ikke vilde rekrutere eller tillade, at der i hans
Lande skete Rekrutering af de til England overladte Tropper. 3. Dan
mark maatte kun yde Kejseren Rigskontingentet denne ene Gang, og det
burde indskrænkes til 1500 Md., i alt Fald ikke overstige 2000 Md.
Herimod protesieredes fra dansk Side. Christian V havde lovet Kejseren
at stille 2000 Md. og kunde ikke gaa fra sit Løfte. Efter de bevilgede
> Romermonate" kunde Kontingentel heller ikke være mindre, for Pengene
kunde der endda hverves 3000 Md. Christian V skulde ganske vist ikke
rekrutere de til England overladte Tropper, men gjorde han det ikke,
risikerede han, at hele Korpset blev ødelagt. Frankrig fik jo ogsaa et
Regiment til Gengæld. Fastholdt Frankrig de stillede Betingelser, kunde
Kongen ikke se andet, end at man vilde lage med den ene Haand hvad
man gav med den anden 2.
Da Martangis kort efter indgav en officiel Memorial, hvori han til
bod Forhøjelse af Subsidierne med 50,000 Rdlr. paa de dertil knyttede
Betingelser, og forlangte, at der skulde sendes Meyercrone Fuldmagt til
at underskrive en Konvention herom, svarede den danske Regering først,
at den foreløbig ikke kunde give nogen positiv Resoluiion herom, da den
endnu ikke vidste,om Kong Vilhelm vilde gaa ind paa det fra dansk Side
stillede Forslag om Rekruteringen, men da Martangis derefter bestemt
forlangte en formel Resoluiion, vedtoges del at svare, at Danmark ikke
havde nogen Betænkelighed ved at afgive den om Rigskontingentet kræ
vede Erklæring. Man vilde ogsaa forpligle sig til ikke at kræve yder
ligere Forhøjelse af Subsidierne, medmindre Frankrig gav Sverrig mere
eller der mellem Frankrig, Danmark og Sverrig sluttedes en nærmere
Overenskomst angaaende Mæglingen og den kommende Fred, da i saa
Tilfælde Danmark maatte behandles som Sverrig. Derimod var Chri
stian V med Hensyn til Rekruteringen nødt til at holde sit Tilbud Ul
Kong Vilhelm III, hvis denne antog det, men man overlod saa til Frank
rig, om det vilde modtage det tilbadte Regiment eller indeholde Forøgel
1Se ovfr. S. 277 f. 2 Rei. fra Meyercrone 8/a 1692 (n. St.) (Frankrig B).
Chr. Vt. Meyercrone 20/s 1692 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
