Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 19. 1693. 1. Marts, 413
Ratzeburg og begyndle at anlægge en Skanse nær ved Kirken. De wol
fenbutlelske Hertuger lod straks allevegne erklære, at de ikke havde haft
nogetsomhelst Kendskab til Celles Foretagende i Ratzeburg og at de havde
givet de Offwerer, der kommanderede deres Tropper i Sachsen-Lauenborg,
Ordre Ul ikke at lade en eneste Mand deltage i Befæstningsarbejderne 1’.
Christian V skrev straks til Hertug Johan Adolf om at skaffe oplgst, om
Wolfenbuttel havde nogen Del i Regivenhederne i Ratzeburg, da han
havde forpligtet sig Ul at gde Meklenborg-Schwerin Hjælp og Garanti og
allerede vilde have sendt Tropper ind i Sachsen-Laaenborg, hvis ikke
Hensgnel til de wolfenbultelske Hertuger og Ønsket om i all at gaa »de
concerh med disse havde afholdt ham derfrå 2.
Man var dog i Wolfenbuttel meget betænkelig ved Christian V’s Plan
om at fjærne Celle og Hannover fra Sachsen-Lauenborg med Vaaben
magt. Man havde ikke noget imod at det skete, naar det kun overfor
T erden kom til al se ud,som om Wolfenbuttel ikke havde vidst noget om
det eller havde hjulpet med dertil. Man gjorde ogsaa gældende, at det
endnu var for tidligt. Tørst maalte Kumpene i Flandern være i fald
Gang, saa de nordtyske Fyrster ikke kunde faa deres Tropper tilbage
derfrå. Det bedste vilde derfor være, ai man, for at vinde Tid, sendte en
Gesandt til Wien for at protestere mod Befæstningen i Ratzeburg og
kræve Byen bragt i den forrige Stand, saa kunde Kongen siden med
mere Ret brage Vaabenmagi. Hertugerne var ogsaa bange for, at naar
de føi st havde gjort, hvad Frankrig ønskede, vilde de siden blive spist af
med tomme Løfter. Hertug Johan Adolf forsikrede, at Hertugernes Hen
sigl var god nok, men de maatte absolut have Hjælp. Deres Tropper,
der nu talte noget over 7000 Md., kostede dem en 25,000 Rdlr. om Maa
neden, og kom de oOOO Md., der deltog i Krigen mod Frankrig, tilbage,
vilde Hertugernes finansielle Stilling blive endnu vanskeligere. Han seiv
vilde ogsaa miste al Kredit hos dem, hvis intet af de mange Løfter op
fyldtes. Han seiv var ogsaa ligesom de to Hertuger af Wolfenbuttel af
den Mening, at de danske Planer mod Sachsen-Lauenborg maatte op
sæites, indtil Kumpene i Flandern og ved Rhinen var i fuld Ganqs.
Meyercrone fik ogsaa Ordre Ul indtrængende at foreslille Croissy, at
Frankrig maatte lage større Hensyn til Wolfenbuttel end hidtil og komme
Hertuger ne Ul Hjælp med Subsidier, da de ellers vilde blive nødt til at
give efler for Celles og Hannovers og Englands og Nederlandenes Tras
ler og Tilbud, hvilket vilde være Ul stor Skade for Danmark og Dannel
sen af det 3. Parti i Rigel. Croissy var dog ikke tilbøjelig til at udlale
sig nærmere. Han gjorde opmærksom paa, at Frankrigs Midler ikke var
ert- Adolf til Chr. V l4/i 1693. Sekretær Kunnigham t. Jessen
"Vi 1693 (T. K. I. A). 2 Chr. Vt. Hert. Joh. Adolf 17/i, ,l/i 1693 (Geh. Reg.).
4 Hert. Joh. Adolf t. Chr. V 26A, “/i, 3U 1693 (T. K. I. A.). Rei. fra Otto Men
cken 21/i 1693 (Brunsv.-Lyneb. B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
