Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414 1693. 1. Marts. Nr. 19.
uudlømmelige, og skulde man give Subsidier, vilde man ogsaa have noget
gjort for dem, der virkelig var til Fordel for Frankrig. Man vilde ikke
nojes med Remonslrationer og Protester mod den 9. Kur og den hanno
veranske Primogenilar, Spørgsmaal, der ikke inleresserede Frankrig sær
ligl. Med Hensyn til Wolfenbuttel og del sachsen-lauenborgske Fore
tagende var baade Bonrepaus og Asfeld forsynede med tilstrækkelige
Ordrer. Frankrig var uden Skyld i, at Bonrepaus ikke var kommel til
København endnu, det kunde ikke kommandere Vindene, men man kunde
jo saa slutte med Asfeld, der havde de samme Ordrer som Bonrepaus.
Meyercrone meddelle, at dei vilde være forgæves at vente mere end
200.000 Livres til del sachsen-lauenborgske Foretagende; Frankrig vilde
saa hellere lade Forhandlingen strande; Danmark fik jo i Forvejen
250.000 Rdlr. aarlig, skønl Frankrig maatte se danske Tropper baade i
Flandern og Ungarn 1.
Da Bonrepaus stadig ikke kom, beslutlede den danske Regering sig
iilsidst Ul at forhandle med Asfeld. Denne opsalte et Udkast til de hem
melige Arlikler til Traktaten mellem Danmark og Wolfenbuttel, som han
overleverede de danske Ministre 13. Febr. I første Artikel henvistes til, at
del, efter al Kejseren havde givet Hertugen af Hannover Investitur med
Kurværdigheden, maatte befrygtes, at Hertugen ikke vilde give Afkald
paa sin nye Værdighed eller paa Primogeniturstatulet eller høre op med
Befæstningen af Domkirken i Ratzeburg, hvilken han med Magt havde
begyndl at befæste uden Samtykke af Hertugen af Meklenborg-Schwerin,
hvem den tilhørte, medmindre han blev tvunget dertil med Magi. Da
Hertugerne af Wolfenbuttel under disse Forhold desuden ikke kunde vente
sig hurtig Hjælp fra Danmark og heller ikke kunde vente, at Hertugerne
af Celle og Hannover vilde opgive deres forskellige Planer, saalænge de
holdt Garnison i Ratzeburg, havde de ikke alene samtykket i, at Kongen
af Danmark nu angreb Ratzeburg og jog de celleske og hannoveranske
Tropper ud af Sachsen-Lauenborg, men de vilde ogsaa, hvis Hertugerne
af Celle og Hannover eller andre Fyrster af dette Angreb tog Anledning
til Brud, beiragte det som Alliancelilfælde og hjcelpe Kongen med alle
deres Tropper’1. I Art. 2 lovede Kongen til Gengæld at ville sørge for, al
Sachsen-Lauenborg ikke skulde blive overgivet Ul den Prætendent, hvem
Landet blev lilkendt, før der var givet Hertugerne af Wolfenbuttel Satis
fakiion for deres Fordringer paa Sachsen-Lauenborg og for det, som de
bidrog med til Brunsvig-Lyneborgernes Fjærnelse. Bidiil man blev enig
herom, skulde de wolfenbuttelske Hertuger nyde en Fjerdedel af Indkom
sterne af Sachsen-Lauenborg og af Byen Ratzeburg, hvis Fæslningsvær
ker Kongen forpligtede sig til at lade rasere straks efter Erobringen, for
1 Rei. fra Meyercrone 9/i (ny St.), is/i, 6A (n. St.), 10’/s 1693 (Frankrig B).
2 Asfeld havde først sat, at de wolfenbuttelske Hertuger ligefrem skulde hjælpe
Kongen med 4000 Md. ved Angrebet paa Ratzeburg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
