Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 20. 1693. 1. Marts. 443
Zu uhrkund dessen ist dieser recess so wohl von Ihr. Kon.
Mat. zu Dennemarck als der herren hertzogen Durchl. Durchl.
eigenhåndig unterzeichnet undt mit beyder theile respective
koniglichen undt furstlichen geheimbten siegeln vollenzogen
worden.
So geschehen den 10. Martii 1693.
Christian.
(L. S.) R. Augusts. Anthon Ulrich.
(L. S.)
21.
1693. 3. Marts (Dresden). Defensiv Alliance mellem Kong Chri
stian V af Danmark-Norge og Kurfyrst Johan Georg IV af
Sachsen; med dertil hørende Separatartikel.
Kurfyrst Johan Georg IV af Sachsens Ophævelse af det paatænkte
Ægteskab mellem ham og Prinsesse Sofie Hedvig havde fort til et fuld
stændigt Brud mellem Christian Vog Kurfgrsten, særlig var Christian F
i høj Grad opbragt over den Hensynsløshed, som Kurfgrsten havde ud
visl overfor sin Moder, Kongens Søster. El Forsøg paa at mægle i Sagen
og tilvejebringe en Udsoning, som blev gjort fra brandenborgsk Side, blev
straks afvist af Christian V, der, da den brandenborgske Gesandt i Kø
benhavn Falaiseau tilbød sin Herres Mcegling, kun svarede, ai da det
paatænkte Ægteskab nu var brudt, var det bedst at lade det blive derved,
men kunde Kurfgrsten af Brandenborg faa Kurfgrsten af Sachsen til al
vise tilbørlig Agtelse og Respekt for sin Moder, vilde Kongen være ham
taknemmelig. Den danske Gesandt Haxthausen i Berlin, til hvem Kur
fgrsten og Danckelmann ogsaa havde talt om en Udsoning, fik Medde
lelse om, at Kongen havde afbrudt enhver Forbindelse med Kurfgrsten
af Sachsen. Haxthausen skulde derfor, hvis han ikke kunde faa Modet
hindret, i alt Fald ikke seiv begive sig til det Mede, der skulde holdes i
Leip-ig mellem Kurfgrsterne af Brandenborg og Sachsen, og hvor de to
Kurfgrster havde ønsket hans Nærværelse af Hensyn til Forhandlinger
om den sachsen-lauenborgske Sag, men nøjes med at sende Sekretær
Meuschen derhen for al have et vaagenl Øje med alt. Kongen vilde nu
ikke forhandle mere med Sachsen angaaende den sachsen-lauenborgske Sag,
men støtte Huset Anhalts Krav, der sikkert ogsaa var de mest berettigede 1.
Chr. V’s Dagbog 2a/1-2 1691 (Nyt hist. Tidsskr. II. 254 f.). Chr. Vt. Haxt
hausen 22/i2 1691 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
