Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444 1693. 3. Marts. Nr. 21.
Chrislian V’s Stemning mod Kurfyrst Johan Georg blev ikke bedre,
da Søsieren underrettede ham om, at Kurfyrslen nu virkelig skulde gifles
med Enkemarkgrevinde Eleonora Erdmuth Sophie, Datter af Hertug Jo
han Georg af Eisenach og Enke efler den i 1686 afdøde Markgrev Johan
Frederik af Ansbach. Kurfyrstinde Anna Sofie var i høj Grad opbragt
over dette Ægteskab. Markgrevinden var, skriver hun, »tme femme pas
see« 6 Aar ældre end Kurfyrslen og Moder til 2 Børn. Sønnen havde
heller ikke værdiget hende nogensomhelst Meddelelse om sit forestaaende
Ægteskab, skønl der gjordes alle Anstalter til Brylluppel, ja man forsik
rede hende endog først om, at der ikke var det allermindste om det. I de
første Dage af Marts meddelte Sønnen hende dog, al han vilde ægte Mark
grevinden af Ansbach. Der gjordes fra brandenborgsk Side endnu et
Forsøg paa at hidføre en Forsoning mellem Kongen og Kurfyrst Johan
Georg. Falaiseau overgav Grev Reventlov Udkast til en undskyldende
Forsoningsskrivelse fra Kurfyrslen til Kongen og til et Svar fra denne.
Det førte dog ligesaa lidt nu som tidligere Ul et Resultat. Christian V
svarede, at hvis Kurfyrslen ønskede en Udsoning, maatte han gøre Be
gyndelsen hos sin Moder og lade Forhandlingen gaa gennem hende.
Ellers var det Kongen ligegyldigt, hvorledes de stod til hinanden 1. Man
var i København ogsaa noget bitter stemt mod Kurfyrslen af Branden
borg, da man mente, at denne havde været Hovedmanden for at bringe
Kurfyrslen af Sachsens Ægteskab med Markgrevinden afAnsbach i Stand,
hvilkel dog benægtedes bestemt fra brandenborgsk Side*.
Forsøgel paa at faa en Udsoning i Stand mellem Christian V og
Kurfyrst Johan Georg oploges dog kort efter af Frankrig. En fransk
Diplomat, Baron Asfeld, der uden officiel Stilling opholdt sig ved det
kursachsiske Hof, havde i nogen Tid forhandlet med Kurfyrsten om, at
denne, i Forening med andre lyske Fyrster, særlig Biskoppen af Munster,
skulde erklære sig for neulral i Krigen mellem Riget og Frankrig og
derved danne et saakaldt tredje Parti i Riget, der skulde arbejde for
Freden. Kurfyrslen stillede dog som Betingelse for sin Deltagelse, at
Danmark skulde gaa med til en Traktat med Sachsen til Garanti for
Neatraliteten. I Midten afApril talte Croissy til Meyercrone om, at Frank
rig meget ønskede at faa en Udsoning i Stand mellem Danmark og Sach
sen. Martangis udtalle det samme Ønske til de danske Ministre i Køben
havn. Chrislian V svarede dog ligesom tidligere til Brandenborg, at Kur
fyrsten maatte henvende sig til sin Moder for at faa Udsoningen i Stand.
Naar det var sket, vilde Christian V ogsaa være villig til at forhandle
med Sachsen og Munster3.
1 Anna Sofie t. Chr. V is/s, 4/a 1692; Chr. Vt. Anna Sofie 12/s 1692 (Sach
sen Al). Chr. V’s Dagbog Vs 1692 (Geh. Arch. Aarsb. VI. 268 f.). Gehejmekons.
Prot. 11/s 1692. 2 Rei. fra Falaiseau 12/s 1692. Kurf. Frederik III t. Fa
laiseau 19/s 1692 (Gehejmestatsark. i Berlin). 3 Rei. fra Meyercrone lo/i 1692
(Frankrig B). Chr. Vt. Meyercrone *°U, *6U 1692 (Geh. Reg.). Gehejmekons.
Prot. 25A 1692.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
