Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 23. 1693. 14. Marts. 481
vilde lade det bero ved tomme Demonstrationer og Protester paa Rigs
dagen. Danmark regnede her navnlig paa at kanne faa Wolfenbultel og
Munsler som særlig inleresserede i Modslanden mod Hannover med til
denne snævrere Alliance, eventuelt tillige Karsachsen og Hessen-Kassel.
Wolfenbnttel var dog ret ængstelig for ved en saadan Alliance at stode
Kejseren og mulig udsælle sig for et Angreb af Celle og Hannover og
holdl derfor paa, al den almindelige Forening i Regensburg maatte gaa
forud for den snævrere Alliance. Man opgav da ogsaa i København
forelobig den snævrere defensive Alliance, og Piper i Regensburg fik
Ordre til, hvis Flerlallet sluttede sig til Wolfenbuttels Standpunkt, ogsaa
at gaa med hertil, men der skulde dog, enten ved en Artikel i Foreningen
eller paa anden Maade, fastsæties, al der straks efter Afslutningen af For
eningen skulde vedtages en virkelig Eksekutionsordning og afsluttes en
defensiv Alliance om ikke mellem alle, saa dog mellem de stærkeste af
de armerede Siænder\
Ogsaa med Biskoppen af Munsler havde Danmark indledet Forhand
linger om en nærmere Forbindelse. I Maj 1692 var Drosten i Oldenborg
Kaj Burkard v. Sløcken, formelt under Paaskud af en Refse i egne An
liggender, da man ikke var sikker paa, at Bispen vilde opgive sin hid
tidige Forbindelse med Hannover, blevet sendt til Biskoppen for at son
dere, om denne ikke i Anledning af den Overmagt, Hannover vilde faa
ved Tildelingen af Kurværdigheden og Indførelsen af Primogenituren,
hvilkel vilde være til Præjudice for Bispen og hans Stift, vilde være til
bejelig til en Forbindelse med Kongen, Brandenborg og Wolfenbnttel.
Kongen vilde i saa Fald sende Støcken eller en anden til Forhandling
paa det Sted, Bispen ønskede. Da Biskoppen erklærede sig villig til den
foreslaaede nærmere Forbindelse, foreslog Kongen, for ikke at gøre for
megen Opsigt ved al sende Gesandter til Munsler, Wolfenbnttel og Berlin,
i den Anledning at lade Forhandlingen føre i Hamborq, hvor Hertug
Rudolf August af Wolfenbnttel ofte opholdt sig, og hvor Gehejmeraad
Ehrenschild ogsaa befandl sig. Støcken skulde skrive til Kommandør
Schmising herom og faa Bispens Resolulion at vide\ Forhandlingerne
gik dog nu i Staa, indtil Bispen i Begyndelsen af Okl. sendte General
løjtnanl Schwarlz til Hamborg for al tale med Gehejmeraad Ehrenschild
om Sagen. Han skulde spørge, om den hidtil mellem Støcken og Schmi
sing førte Korrespondance skulde fortsættes, og om Kongen ikke kunde
foreslaa el bedre Sted til Forhandlingerne end Hamborg. Schwarlz for
sikrede, at Bispen gerne vilde slutte en nærmere Forbindelse med Kongen,
og ønskede at faa at vide, hvad dens Formaal skulde være. Ehrenschild
svarede, at han, saasnart Schwarlz meddelte ham Biskoppens Hensigt,
vilde give ham fortrolig Meddelelse om Kongens Planer, saa vidt de da
1 Chr. Vt. Piper 25/a, 11/io 1692 (Geh. Reg.l
17/5, 11/e 1692 (Geh. Reg.).
2 Chr. V t. Støcken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
