Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482 1693. 14. Marts. Nr. 23.
var ham bekendte. Schwarlz erklærede derefier, ai Bispen ønskede at
høre Kongens Mening om, hvorledes man kunde forebggge de ved Indfø
relsen af Primogenituren i Husei Hannover for Nabostalerne opstaaende
Farer, hvem man skulde se at faa med til Forholdsregler derimod
og hvad man skulde svare paa en eventuel Notifikation fra Kejseren
eller Hertugen af Hannover om sidstnævntes Investitur med Kurværdig
heden. Ehrenschild henviste til, at der ved den i Regensburg projekterede
Forening var lagt et godt Fundament, som kunde udvides ved en særlig
Overenskomst mellem Kongen og Bispen. Da Huset Wolfenbuttel var
særlig inleresseret i at modsætle sig den hannoveranske Ophøjelse, maatle
man se at faa det med. Det havde ogsaa to beigdelige Fæstninger i Hjær
tet af Brunsvig-Lgneborg. Schwartz erklærede, at han kun var instrueret
til at erkgndige sig, men han vilde dog straks gøre opmærksom paa, at
en Forbindelse mellem Danmark og Munster ikke var nok, da Vand og
Strømme skilte deres Lande ad, saa de ikke uden stor Vanskelighed kunde
hjælpe hinanden. Biskoppen var ogsaa omgivet af farlige Naboer og
maatte derfor se sig vel for. Wolfenbuttel var svagt og kunde desuden
befrggtes at ville falde fra, saafremt det fik Løfte om at succedere i Ku
ren, hvis den hannoveranske Linje uddøde. Paa Brandenborg kunde man
ikke regne, da del allerede var for stærkt engageret med Hannover. Men
maaske kunde man faa Hessen-Kassel med. Ehrenschild erklærede, at
Wolfenbuttel var man sikker paa, og Hessen-Kassel kunde Kongen ogsaa
nok formaa til at gaa med, men for ikke at sinke Sagen, burde Danmark,
Miinsler og Wolfenbuttel slutte straks og i den forestaaende Traktat for
beholde Hessen-Kassel og andre al kunne tiltræde. Dei vilde være nød
vendigt at slutte en saadan nærmere Forbindelse, hvordan det saa end
gik med den hannoveranske Kur. Opnaaede Hertugen af Hannover sin
Hensigt og de protesterende Fyrster ikke vilde anerkende ham som Kur
fyrsie, maatte de hævde deres Protest med Magt. Opnaaede han ikke sin
Hensigt, vilde han sikkert hævne sig paa dem, der mest havde modsat
sig hans Ønsker. Schwartz lovede tilsidst at aflægge en udførlig Rapport
til sin Herre om all hvad der var forefaldeP.
Schwartz meddelte efler sin Hjemkomst Ehrenschild, al Bispen be
tragtede det som en stor Ære, at Kongen vilde slutte en nærmere For
bindelse med ham. Han var ogsaa villig til en saadan, men da Kongens
Gesandt i Regensburg havde opsal Udkast til en Fyrsteforening og med
dell de andre protesterende Fyrsters Gesandter del, og man i det væsent
lige var enig om Foreningen, naar undtoges, at man foreløbig vilde se
bort fra de særlige Besværinger mod det kejserlige Hof og Kurfyrsterne,
mente Biskoppen, at man først skulde arbejde paa at faa Foreningen
endelig vedtaget i Fyrstekollegiet, for at man kunde vide, hvilke Fyrster
og Stænder der vilde tiltræde Foreningen. Kongen og Bispen kunde der
1 Rei. fra Ehrenschild Vio 1692 (T. K. U. A. Alm. Afd. Ordrer til og Ind
beretn. fra Ehrenschild 1692—95).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
