Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 24. 499
1693. 17. Marts.
Foreningen af Konvojerne, da det vilde give disse langt større Eftertryk.
Del var ikke Christian V’s Mening paa nogen Maade al tage Del i den
nuværende Krig. Det havde han ogsaa tetinget sig i den 3. Nov. 1690
med England og Nederlandene slutiede, men endnu ikke ratificerede Trak
tat. Hvis Sverrig vilde være med, vilde Danmark heller ikke være uiil
bøjelig til at slutte en Neutralitetstraktat med Frankrigs Modstandere.
Christian V var enig med Karl XI i, at man ikke maatie gøre Mæglingen
suspekt hos nogen af de krigende Parier og ikke lade det faa Udseende
af, ai man vilde tvinge nogen; han var derfor ogsaa af den Mening, at
de hver for sig skulde tilbyde de krigende Parier deres Mægling, men de
maatte dog i Tide træffe Aftaler om, hvorledes Mæglingen skulde indledes
for at føre til en sikker Fred og hvad man skulde gøre, hvis Tilbuddet
mod Forventning ikke modloges 1.
Et kildent Punkt var ogsaa de Forhandlinger, som de to nordiske
Riger hver for sig førte med England og Nederlandene om Farten paa
Frankrig og Erstatning for opbragte Skibe og Varer. Ingen af Parlerne
stolede her rigtig paa, al den anden ikke vilde søge at opnaa Særfordele
ved disse Forhandlinger. Christian V havde, som ovenfor nævnl, ll.Maj
sendt Siockfleth en Ekstrakt med Redegørelse for de i København førte
Foi handlinger. Siockfleth mente dog ikke, at det vilde være opportunt
at meddele de svenske Ministre, hvad Åmerongen og Molesworth havde
forlangt, da Sverrig stadig havde forkastet de samme Forlangender. Karl
XI havde aldeles ikke villel høre Tale om nogen Begrænsning i Tallet
paa de Skibe, der maatie sejle paa Frankrig, og overhovedet ikke om
nogensomhelst Restriktion i den fri Handel. Med Hensyn til Underslæb
og Kontrabande havde han ogsaa nøjedes med ai henvise til Sverrigs
Traktaten med Sømaglerne, hvori der var truffet tilstrækkelige Bestem
melser herom, men saadanne Traktaten havde Danmark jo ikke2. Stock
fleth fik dog Ordre til, uanset de af ham anførle Grunde derimod, at
overlevere Ekstrakten. Han skulde tale med Oxenstierna om de Forslag
til Afskaffelse af Misbrug, der var gjort i Stockholm af de engelske og
nederlandske Ministre, og høre dennes Mening om, hvad man kunde gaa
ind paa, for at man kunde erklære sig ens i denne Sag. Christian V
mente ogsaa, at seiv om nogle viste Uvilje mod Freden, fordi de ventede
Held i den kommende Kampagne, maatie man dog ikke opgive Mæglin
gen, særlig da de slridende Parten næppe rent ud vilde afvise den, naar
Danmark og Sverrig optraadte i Forening. Stockfleth skulde ogsaa frem
hæve del ønskelige i, at Foreningen af Konvojerne fandt Sted ved den
anden Afsejling i Juli, seiv om den ikke kunde finde Sted nu 3.
Da Danmarks Forhandlinger med England og Nederlandene stod
foran deres Afslutning, fik Stockfleth Ordre til at meddele de svenske
1 Chr. V t. Stockfleth 1691 (Geh. Reg.). 2 Rei. fra Stockfleth 20/s
1691 (Sverrig B). 3 Chr. V t. Stockfleth Vo 1691 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
