Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
500 1693. 17. Marts. Nr. 24.
Ministre, at Christian V nu havde afgivet sin endelige Erklæring paa de
fra engelsk og nederlandsk Side fremsaile Forslag. Han vidsle ikke, om
den anloges, men gjorde den det og sluttedes der paa disse Betingelser,
vilde man fra dansk Side udtrgkkelig stipulere, at det kun skulde gælde,
hvis der ogsaa gaves Sverrig Satisfaklion. Christian V haabede, at Sver
rig vilde gøre det samme, hvis del sluttede først. Da Overenskomsierne
af 20. Juni var sluttede, fik Slockfteth Ordre til at meddele, ai de en
gelske og nederlandske Gesandter mod Forventning havde erklæret sig
tilfreds med Kongens Erklæring angaaende Sejladsen paa Frankrig. Man
var ogsaa bleven enig om Skadeserstalningen. Christian V kunde nok
have haft Grund til at kræve en større Erstatning, men da de engelske
og nederlandske Gesandter havde erklæret, at Generalstaterne ikke var i
Stand til al betale mere, at man ligeledes vilde give Sverrig en rimelig
Erstatning og at all var saa godt som afgjort i Stockholm, havde Chri
stian V ikke villel lade det strande paa lidt mere eller mindre i Erstat
ning. Han havde dog forlangt Ratifikalionsfristen udstrakt til 6 Uger,
for at Forhandlingerne med Sverrig muligvis ogsaa kunde være endt
inden Udløbet af den Tid. Den af Danmark sluttede Overenskomsl kunde
ogsaa kun betragies som halvt afsluttet. Christian V havde sagt til Ame
rongen og Molesworth, al Danmark og Sverrig var forpliglede til at staa
sammen i den Sag og hjælpe hinanden til en rimelig Satisfaklion. Fik
Sverrig ikke en saadan, maatle det, der var aflall med Danmark, betrag
tes som ugjort. Gaves der ikke Sverrig Satisfaklion og gik Karl XI til
Repressalier, saaledes som Danmark havde gjort, og der deraf opstod
Strid, vilde Danmark gde Sverrig den lovede Hjælp. Chrisitan V var
bleven nødl til for et Tidsrum af 8 Maaneder at regne Beg, Hamp og
Master for Kontrabande, der ikke maaite føres til Frankrig, men han
havde saa ogsaa derved opnaaet at faa den for alle neuirale Magter saa
skadelige Konvention mellem England og Nederlandene ophævet, hvorfor
han haabede, at Sverrig vilde billige hans Handlemaade, da det jo ikke
kunde skade Sverrig, der havde sine Handelslraktater med Nederlandene
at holde sig til, hvorefier disse Varer ikke var Kontrabande 1.
Da den franske Ambassadør Martangis senere stillede i Udsigt, at
Frankrig vilde hjælpe til med Subsidier, hvis Sverrig kunde bevæges til
at slutte en Overenskomsl med Danmark angaaende Mæglingen og Fre
den og Dannelsen af et tredje Parti i Riget, fik Siockfteth paany Ordre
til at foreslaa en Overenskomsl angaaende Mæglingen 2. Senere besluttede
man endog i Konsejlet al ville sende Gehejmeraad Jens Juel til Stock
holm for at forhandle om en Overenskomsl angaaende Mæglingen, dog
skulde Stockfleth først sondere Kong Karl XPs Stemning med. Hensgn til
1 Chr. V. t. Stockfleth 10/ø, 22/s, 29/e 1691 (Geh. Reg.). 2 Christian V’s
Dagbog 24/7, 2Vt 1691 (Nyt hist. Tidsskr. II. 218 f.). Chr. Vt. Stockfleth 27f
1691 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
