Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
502 1693. 17. Marts. Nr. 24.
Minislre var bange for, al saadanne Repressalier skulde føre til Forholds
regler fra Sømagternes Side, der helt vilde ødelægge den svenske Handel 1.
Man havde ogsaa Vanskelighed ved al blive enig om de Memorialer, som
de danske og svenske Minislre i Haag skulde overlevere samlidig i An
ledning af de stadig fortsatle Kaperier2. Ehrenschild fik Ordre til over
for Fellmarskal Bielke, der opholdt sig i Hamborg, at beklage sig over
den Kulde, man i Sverrig viste overfor alle danske Forslag, og opfordre
ham til at gøre en Refse Hl Stockholm for ved sin Indflydelse hos Karl
XI at hidføre en Forandring. Regeringsraad F. A. Hansen, der besørgede
den forlrolige Korrespondance med Bjelke, fik Gang paa Gang Ordre Hl
at forestille denne Nødvendigheden af hans Rejse til Stockholm. Saa
snart Bielke vendte Hlbage til Stockholm, vilde Christian V sende Jens
Juel did z.
Luxdorph fik 5. Aug. Ordre til al tale med de svenske Minislre om
en almindelig Beslaglæggeise af alle engelske og nederlandske Skibe, saa
fremt der ikke inden Mikkelsdag var givet Danmark og Sverrig Satis
faktion paa de overgivne Memorialer med Klager over Kaperierne. Lige
ledes skulde han forespørge, om Sverrig ikke vilde slutle sig Hl Dan
marks og de tgske Fyrsters Modstand mod den 9. Kur Hl Hertugen af
Hannover. Endvidere skulde han endnu en Gang spørge, om Sverrig
ikke vilde forene sig med Danmark i Mæglingstilbuddel til de krigende
Parler. Luxdorph naaede dog ikke stort videre denne Gang end tidligere.
Den Resolulion, han fik 10. Sept., var betegnende for Bengt Oxenstiernas
passive Modstand. Den svenske Regering kunde i Princippet nok være
enig med den danske Regering om Ønskeligheden af en almindelig Be
slaglæggelse af nederlandske og engelske Skibe for al skaffe sig Salisfak-,
tion, men man maatte nærmere overveje Tiden og Maaden. Man kunde
ikke godt gaa dertil, før man var klar over, hvilke Erstatningssummer
man vilde kræve, og det var man endnu ikke i Sverrig. Da Generalsta
terne endvidere i deres sidste Resolutioner havde Hlkendegivet al ville
give Hlbørlig Salisfaktion og man havde Efterretning om, at de Penge,
der efter Overenskomslen med v. Haeren skulde belales svenske
saatter, nu vilde blive sendt, og da Generalslalerne vilde udslede et bedre
Reglement for Kaperne, henstillede den svenske Regering, om man ikke
skulde lade det bero noget med Repressalierne, da det var bedre først al
lage det, man kunde faa uden Tvang. Da Gabriel Oxenstierna i Haag
ogsaa først for nylig havde faaet Ordre til at indgive en formel Rekvisi-
Hon til Kongen af England angaaende Opbringelserne, maatte man an
stændigvis ogsaa afvenle, hvad Resultat det førte til. Man kunde ogsaa
1 Rei. fra Leyonclo t. Karl XI 29/i 1692 (Riksark. i Stockholm). Gehejrae
kons. Prot. 25A 1692. Chr. Vt. Luxdorph iU, 23/5 1692 (Geh. Reg.). 2 Chr. V
t. Luxdorph Vi 1692 (Geh. Reg.). 8 Chr. Vt. Ehrenschild 18/e 1692; t.
F. A. Hansen 5/s, 11U, 20/e, 12/t 1692 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
