Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
503
Nr. 24. 1693. 17. Marts.
rolig udsælie Beslaglæggelsen noget, da der allid vilde findes engelske og
nederlandske Skibe nok at anholde. Da franske og spanske Kapere lige
ledes gjorde slor Skade, maatte man ogsaa være betænkl paa, hvorledes
man kunde faa Satisfaklion af disse to Stater. Det vilde desuden af Hen
sgn til de store foreslaaende Udskibninger af svenske Varer være meget
betænkeligt for Sverrig na at gaa til en Beslaglæggelse. — Hvad den
hannoveranske Kur angik, ansaa man denne Sag for at være saa vidt
fremskreden, at al Opposilion nu maatte anses for at være forgæves.
Man vilde sikkert ogsaa belragle Oppositionen som værende til Gunst for
Frankrig. Karl XI var dog enig med Christian V i at modsætte sig al
Præjudice, der herved kunde lilføjes det fgrstelige Kollegium. Danmarks
Hensigt, at tilbyde de stridende Parter dets Mægling, saa man, som tid
ligere udtalt, gerne, men Sverrig var betænkelig ved al genlage sit Tilbad
enten alene eller i Forening med Danmark, da Karl XI endnu ikke havde
faaet noget anstændigt Svar paa sit tidligere formelle Tilbad 1.
Man var i København alt andet end tilfreds med den svenske Reso
lation, som man fandl *kold og altfor ambigieux«. Den synles ikke at
tyde paa nogen særlig noje Forlrolighed mellem de to Konger og endnu
mindre paa, at man i Sverrig havde til Hensigt at træde kraftigt op
mod Forurettelserne til Sos. Luxdorph skulde derfor hos de velsindede
svenske Minislre soge al udvirke, at Resolulionen ikke meddeltes nogen,
da det kun kunde være skadeligt. Man forstod ikke, at del skulde være
for seni at gøre Modstand mod den 9. Kur, da Efterretningerne fra Wien
og Regensburg lød ganske anderledes 2. Da den svenske Minister i Køben
havn ogsaa udtalte Ønske om, al Resolulionen hemmeligholdles, særlig
Punklerne angaaende Beslaglæggelsen, fik Luxdorph senere Ordre til al
erklære, at Christian V ikke paa nogen Maade var fortrydelig over, at
Sverrig ikke straks havde kunnel gaa med til de danske Forslag. Lux
dorph skulde heller ikke besvære Karl XI mere, men afvente dennes nær
mere Resolution; naar man først i Sverrig havde overvejet Omsiændig
hederne nøjere, haabede Christian V, al der kunde slultes en saa meget
sikrere OverenskomsP.
Del varede dog ikke længe, før den danske Gesandt i Nederlandene
Christian Lente maatte indberette, at den svenske Resolution til Danmark
allerede var kendt i Nederlandene. De danske Minislre beklagede sig
stærkt til Leyonclo herover, og Luxdorph fik Ordre til at se al faa op
lyst, hvorledes det var gaaet til, og anmode om, at de Ting, der forhand
ledes, herefter maatte hemmeligholdes bedre, da Danmark ellers maatte
være betænkelig ved al forhandle saa fortroligt med Sverrigi.
Man var i Danmark ikke i Tvivl om, at det var Bengt Oxenstierna,
1 Rei. fra Luxdorph u/a 1692 (med den svenske Resol. 10/9 1692). 2 Chi’. V
t. Luxdorph 2V» 1692 (Geh. Reg.). 3 Chr. Vt. Luxdorph 7/io 1692 (Geh. Reg.).
4 Chr. Vt. Luxdorph u/io 1692 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
