Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
506 1693. 17. Marts. Nr. 24.
saas for en af de daeligste danske Diplomater og desuden fra tidligere
Tid havde gode Forbindelser i Sverrig, til Stockholm for at gøre el sidste
Forsøg paa at faa en nærmere Forbindelse i Stand med Sverrig. I den
Instruks, der udfærdigedes for ham, paalagdes det ham at søge at blive
enig med de svenske Minislre om, hvad man skulde svare de engelske og
nederlandske Afsendinge paa deres Forslag, og hvilke Midler man skulde
anvende for at forebygge Lurendrejeri i Handelen. Ligeledes skulde han
i Forening med de svenske Minislre overveje et eventuelt Forbud mod
Sejlads paa Frankrig fra og til Elben og en Indskrænkning i Friheden
for begge de krigende Parters Armalører til at trække sig tilbage til
danske, norske og svenske Havne, saaledes at del forbødes dem at bringe
Priser med derind; skete det uden tvingende Nødvendighed, som f. Eks.
stærkt Uvejr, skulde Priserne eo ipso være fri. Man skulde af England
og Nederlandene som en Condilio sine qua non kræve, at danske, norske
og svenske Undersaallers Skibe, der var forsynede med de behørige Pas,
ikke mere anholdtes og visileredes paa Refsen til eller fra Frankrig, end
sige opbragtes, og at der ydedes Satisfaktion for de allerede opbragie og
konfiskerede Skibe. Hvis denne Satisfaktion ikke ydedes indenfor en vis,
nærmere fastsat Tid, skulde man skride til de Repressalier, man længe
havde truet med, særlig en almindelig Beslaglæggeise af engelske og ne
derlandske Skibe. Disse Repressalier skulde udvides til ogsaa at gælde
Spanien og der skulde udrustes Skibe Ul at krydse efter den spanske
vestindiske Flaade. Jens Juel skulde ogsaa søge at bevæge Karl XI til at
slutte sig til Christian Vog de protesterende Fyrster i Riget i Modstanden
mod den 9. Kur og til ikke at anerkende Hertugen af Hannover for Kur
fyrste, før han var erklæret derfor ved en enstemmig Rigsbeslutning.
Endvidere skulde han søge at faa noget sluttet angaaende Mæglingen og
Freden, særlig drøfte, om man ikke, for at give Mæglingen mere Efter
tryk, skulde ruste sig ekstraordinært til Lands og til Vands, og om det
ikke vilde være heldigt at danne et fredelskende tredje Parti i Riget;
ligeledes om man ikke skulde sondere Frankrig om Fredsbetingelserne
og Sikkerheden for Freden og om man ikke skulde begære Bidrag af
denne Krone eller andre til de ekstraordinære Ruslninger 1.
Ved Jens Juels Ånkomst til Stockholm var Spørgsmaalet om Sver
rigs Stilling til den hannoveranske Kur blevet brændende. En hannove
ransk Gesandt var ankommel til Stockholm og forhandlede om at blive
modtagel som en kurfyrslelig Afsending. Luxdorph havde inden Jens
Juels Ånkomst indgivet en Memorial, hvori han anmodede om, al Sver
rig ikke vilde anerkende Hertugen af Hannover for Kurfyrste, førend
hele Riget havde givet sit Samtykke dertil. Christian Vgav Juel og Lux
dorph Ordre til at fastholde denne Ånmodning. Hannover havde aldrig
gjort Sverrig nogen reel Tjeneste, men ved den sidste Fred aftvanget det
1 Gehejmekons. Prot. 5/i 1693. Instruks f. Juel 5/i 1693 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
