Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 24. 507
1693. 17. Marts.
et betydeligt Stykke af Hertugdømmet Bremen. Den Dag for Dag til
lagende Fortrolighed mellem Kejseren, Brandenborg og Hannover var
ogsaa betcenkelig baade for Sverrig og Danmark 1. I den første Konfe
rence, som Jaet og Luxdorph 2k. Jan. havde med de svenske Kommis
særer, Grev Bengt Oxenslierna og Grev Nils Gyldenslolpe, og Sekretær
Åkerhielm, spurgle Juel, om Karl XI vilde modlage den hannoveranske
Minister, der hemmelig var kommet til Stockholm, som karfyrstelig Af
sending. Havde man beslultet sig dertil, vidste Juel jo, hvad han skulde
dømme, men hvis der endnu ikke var beslutlet noget, venlede han, at man
ikke vilde bestemme sig til noget, før man havde overvejet Sagen nær
mere med Christian V. Da Gyldenslolpe dertil svarede, at Juel af det
Svar, Karl XI vilde give paa hans Anbringende, kunde se, hvad Sverrig
vilde, erklærede Jens Juel, at det ikke var Svar paa hans Forespørgsel.
Vilde man fra svensk Side kan svare, at man vilde falle en Beslutning
derom, saa havde Christian V ikke behovet at sende ham Ul Stockholm,
det havde da været nok at skrive eller lade Luxdorph indgive en Memo
rial. Tilsidst erklærede de Svenske, at Karl XI endnu ikke havde resol
veret noget. Del var en megel viglig Sag. Karl XI vilde holde Raad der
om og lade Sagen nøje overveje, hvorefler han vilde give Juel Besked.
Ångaaende Forholdet til England og Nederlandene meddelte Juel, at Hop
havde gjort store Tilbud for Overladelsen af nogle Tropper og Siands
ning af al Handel paa Frankrig, men gik man ind derpaa, vilde det
sikkert af Frankrig blive betragtet som et Brud paa Neulralileten for
uden at del vilde gøre deres Mægling suspekt. Man vilde saa ogsaa være
fuldstændig i Englands og Nederlandenes Hænder. Med Hensyn til Mæg
lingen vilde Danmark gerne gaa sammen med Sverrig 2.
I en ny Konference 31. Jan. udialte Oxenslierna og Gyldenslolpe
deres Tilfredshed med del Svar, man i København havde givel Hop. Det
kunde ikke være bedre, hvis man vilde oprelholde Neutralilelen. Sverrig
vilde vise den samme Opriglighed mod Danmark ved de Forhandlinger,
der skulde føres med v. Heckeren, naar han kom. Juel takkede for denne
Erklæring og fremhævede stærkt, ai naar begge Lande optraadte enigt,
vilde det give dem større Vægt. Med Hensyn til den hannoveranske Kur
lød de svenske Minislres Udialelser derimod ikke saa tilfredsstillende som
før. Hertugen af Hannover havde sidste Sommer skrevet til Karl XI, at
Kejseren og Kurfyrsterne havde iilslaael ham Kurværdigheden, og at han
formodede, at Sverrig ikke vilde have noget irnod det. Karl XI havde
derpaa svaret, al han gerne undle Hertugen enhver Fordel, men gik ad
]ra, at denne ikke vilde søye noget, der kunde være til Præjudice for
Fyrsternes Relligheder. Det havde Hertugen saa betragtet som el Sam
tykke, og Kejseren havde siden erklærei, al han ingenlunde tilsigtede at
1 Chr. Vt. Juel og Luxdorph t6/i, 20/i 1693 (Geh. Reg.),
Jens Juel 2o/i 1693 (med J.’s Proposition i Konfer. 2*/i) (Sverrig B).
2 Rei. fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
