Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
508 1693. 17. Marts. Nr. 24.
krænke Fyrsternes Reitigheder. Den siore Uro, der var opsiaaet, efler at
Kejseren havde givet Hertugen af Hannover Investitur med Kurfyrste
værdigheden, havde dog gjort Karl XI noget belænkelig, og han havde
nu ladet Sagen undersoge. Kejseren og Kurfyrsterne hævdede, at de alene
havde Ret til al vælge Kurfyrster, medens Fyrsterne holdt paa, at det
kun tilkom hele Riget. Man vilde nu gerne hore Christian V’s Mening,
hvorledes man bedsi kunde bevæge Gemytlerne til Enighed. Jens Juel
gjorde herimod gældende, al hele Rigets Samtykke var nødvendigt. I
Kurfyrstekollegiei havde der heller ikke været Enighed. Kun fire af Kur
fyrsterne havde givet deres Samtykke og endda kun med det Forbehold,
at Hannover ikke maatte faa Investitur, før man var bleven enig om
Maaden herfor, men Kejseren havde alligevel efler eget Forgodtbefindende
givet Inveslituren. Da Hertugen af Hannover havde forpligtet sig til at
lid at overdrage Kejserværdigheden til det østrigske Hus, var Kejser
dømmet derved i Virkeligheden blevet arveligt, da Kejseren nu foruden over
de 3 gejsilige Kurfyrster ogsaa disponerede over den bøhmiske og den
hannoveranske Stemme.
Angaaende Mæglingen henviste de svenske Ministre til, at Karl XI
allerede to Gange havde tilbudt sin Mægling, men kun Kejseren havde
værdiget ham et Svar, og dette gik endda kan ad paa, at naar det kom
saa vidt, vilde Sverrigs Mægling være ham kær. Det vilde derfor næsten
være at prostituere sig, paany at tilbyde Mægling. Juel mente, at man
dog nok kunde gøre det, da del næsten var en Samvitlighedssag for de
to Konger al gøre Ende paa Blodsudgydelsen. Naar begge Konger tilbød
deres Mægling, vilde man sikkert ogsaa lage mere Hensyn dertil1.
I en ny Konference J. Febr. meddelle Oxenstierna og Gyldenstolpe,
at Spørgsmaalet om den hannoveranske Kar nu var blevet drøflet i Raa
det. Man vilde til den hannoveranske Gesandt, der var kommel, erklære,
at Karl XI ikke vilde svigte Fyrsternes Rettigheder, men da Sagen ikke
var hell klar og var saa vidt fremskreden, som den var, idet Kejseren og
de fleste Kurfyrster havde anerkendt Hertugen af Hannover for Kurfyrste,
da England, Nederlandene og Venedig havde gjort det samme og Spanien,
Portugal og Polen sikkert ogsaa vilde gøre del, medens Modstanderne
kun var faa, og da Opposilion mod Kuren kunde give Anledning til store
Uroligheder, mente Karl XI, at man i Virkeligheden kun vilde prostituere
sig ved at modsætte sig Kuren og gøre sig uantagelig som Mægler. Med
Hensyn Ul Fyrsternes Reitigheder lod der sig nok fmde Udveje. Alle
Juels Indvendinger mod denne Betragtning var forgæves. Ien ny Konfe
rence 6. Febr. fastholdt de Svenske, at Kursagen nu var saa vidt frem
skreden, al den ikke lod sig ;ændre, og at Opposition kun vilde vække
Uroligheder. Man vilde derfor ogsaa give den hannoveranske Gesandt
Audiens som kurfyrstelig Gesandt, men med al Reservation af Fyrsternes
1 Rei. fra J. Juel Va 1693 (Sverrig B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
