Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
534 1693. 12. Juli. Nr. 26.
Den 5. Juni 1683 billigede Christian V disse Betingelser, dog med
den Tilføjelse, at han kan vilde vente 3 Maaneder paa Arvingernes Re
solution; efter den Tid vilde han ikke være bandet dertil. Den 8. Juni
antog Ulrik Frederik Ggldenløve og hans Hustra Antoinette Augusta
Forligets Beslemmelser, dog med Forbehold af hendes Successionsret, hvis
den unge Greve døde aden Arvinger, ligesaa de tre ugifte Døtre Doro
thea Justine, Louise Charlotte og Wilhelmine Juliane og deres Formyndere
Ggldenløve og Burkard Ahlefeldt 1. 19. Juni antog Baron Haro Burkard
v. Godens paa sin Broders Vegne Betingelserne2. Man gik straks til at
sætte en Del af Forligets Beslemmelser i Kraft. Breitenau og v. Feiden
fik Ordre til at overlade Ggldenløve paa hans Hustrus Vegne Boitwarder
Groden og de ovelgonneske Godser og de tre ugifte Søstre Neuenfeld og
Witbekersburg 3. Da Frøken Dorothea Justine nu ikke vilde antage For
liget, beholdt Kommissærerne foreløbig hendes Del i Sekvester*. Den
hidtidige danske Administrator i Varel Detlev Marcus Friese traadle iil
bage og i hans Sted udnævnles Resident i den westfalske Kreds og olden
borgsk Regeringsraad E.A.Petkum Ul Drost i Varel, Jahde og SchwegK
Det gjaldt nu om at faa Enkegrevinde Charlotte Amélie til at an
tage Forligets Beslemmelser. I Dec. sendtes Breitenau til Varel for at op
naa hendes Samtykke. Hun erklærede dog straks, at hun ikke kunde
gaa ind paa en saa skadelig Overenskomst. Breitenau forhandlede der
efter med hendes Raad Dr. Bobbart og hendes Hofmesfer, der, efter al have
aflagt Beretning for hende, forlangte en skriftlig Fremstilling, som Breile
nau dog ikke vilde give. Breitenau erklærede nu, al da de lo andre For
myndere havde anlaget Betingelserne, vilde disse nu trods hendes Mod
stand bringe Traktaten til Udførelse. Hendes Raader erklærede hertil,
at i en saadan Sag gjaldt intel Flertal. Enkegrevinden var desuden den
naturlige Formynder, de to andre var kun givne hende til Assislance.
Breitenau fremhævede stærkt, at hvis der ikke snart sluttedes en Over
enskomst, kunde den unge Greve paa Grund af Pløns Præiensioner og
den store Gæld risikere at miste alt. Det hjalp dog intet. Enkegrevindens
Raader erklærede, at enten maatte Kongen lade Sagen bero, indtil den
unge Greve blev myndig, og indtil den Tid ophæve Sekveslrationen eller
ogsaa overlade Greven saa mange Godser, at han aarlig kunde have
20,000 Rdlr. i frie Kammerinlrader deraf. Begge Forslag afvisle Brei
tenau som latterlige6.
1 Chr. V’s Resol. 6/s 1683, Antagelsesdokumenterne 8/s og Chr. V’s Be
kræftelse deraf 9/« 1683 (Breitenauiana Gap. 30. Nr. XVII.). 2H. B. v. Go
dens Antagelsesdokument 19/a 1683 (Korrespondanceakter etc. III.). 8 Chr. V
t. Breitenau og v. Feiden 24/t 1683 (Breitenauiana Gap. 30. Nr. XVII.). 4 Rei.
fra Breitenau 12/s 1683 (Korrespondanceakter etc. III). 5 Chr. Vt. Breitenau
V2 1684 (med Bestall. for Petkum Va 1684) (Breitenauiana Gap. 30. Nr. XVII).
6 Rei. fra Breitenau 28/is 1683 (Korrespondanceakter etc. III).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
