Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
535
Nr. 26. 1693. 12. Juli.
Da Enkegrevindens Medformgndere, Ggldenløve og Freitag, derefter
beslutlede at holde el Møde i Hamborg for at forhandle om Formynder
sagen og det forestaaede Forlig, beskikkede Kongen Kansler Breitenau
til at deltage i dette Møde 1. Det tykkedes ogsaa paa Mødet at blive
enig om et Udkast til Forlig. Breitenau beklagede, da han indsendle det, at
han ikke havde opnaaet saa meget for Kongen, som han havde kunnet ønske,
da Formynderne havde ment, al de ogsaa maatte varetage den grevelige
Families Interesser, særlig med Hensyn til Kniephausen og de i Jever lig
gende Godser, da del var det bedste den fik. Selve den afslnttede Overens
komst ses ikke mere at være bevaret, men har vistnok i det væsentlige
været overensslemmende med det Udkast, som senere i 16S5 drøftedes i
Konsejlet. Overenskomslen blev dog ikke antaget af Kongen. Den 15. Juli
1684- drøftedes den i Konsejlet i Storkansler Frederik Ahlefeldls Logi for
Gotlorp, men blev forkastel, og man vedtog at lade del forblive ved Chri
stian V’s Resolution af 5. Juni 1683*.
Denne Afgørelse i Konsejlet fik en ugunstig Indftydelse paa For
handlingernes Gang. Hidlil havde Kejseren slaaet paa Kongens Side og
allerede 5. Marts 1683 paalagt Formynderne at slutte et mindeligt For
lig, ligesom han, da Enkegrevinden nægtede at aniage det i Hamborg
afslnttede Forlig og Formynderne derefter anmodede om, al de minde
lige Forhandtinger desuagtet maatte fortsæltes og el Forlig afsluttes seiv
uden Enkegrevindens Samtykke, ved et Rigshofraadsdekret 5. Dec. 1684
iillod dette. Kongen forkaslede, som ovenfor nævnt, nu ogsaa det i Ham
borg slutlede Forlig. og i 1685 rejsle Enkegrevinden seiv til Wien for at
tale sin Sag. Del tykkedes hende ogsaa at vinde Kejseren og hans Raad
givere for sig. Den 13. Juni 1685 afgik en kejserlig Skrivelse til Chri
stian V, hvori Kejseren meddelte, at han havde erfaret, at de aldenburgske
Medformgndere havde indladl sig i Forhandtinger med Kongen, tagel
Godser for deres egne Fordringer, men paabyrdet deres Myndling at be
tale hele Gælden, alt uden at meddele Hovedformynderen, den unge Gre
1 Chr. Vt. Breitenau 5/s 1684 (Breitenauiana Gap. 30. Nr. XVII). 2 Relation
fra Breitenau 11R 1684, med Paaskrift om Forkastelsen i Konsejlet 15A 1684
(Korrespondanceakter etc. IV). — Denne Afgørelse i Konsejlet var Breitenau meget
imod. Uden paa Omslaget til Akterne fra 1683—84 (Breitenauiana Gap. 30 Nr. XVII)
skriver han; Biss hieher ist diese affaire wol succediret, weil der keyser auf
der gråfl. vormunder seite gewesen. Nachdem man aber konigl. seite mit rati
fication des zu Hamburg projectirten fdrmlichen tractats, aus was ursachen ist
Gott bekant, zuriick gehalten, hat die herzogin von Tarante als gråfliche frau
mutter und mitvormunderin zeit gewonnen nach Wien zu reisen, alwo Sie,
insonderheit durch ihre selbst von Kopenhagen mitgebrachte recommendationes
den keys. hof gantz umgestellet und keyserliche mandata inhibitoria an die
beeden herrn contutores ausgewurcket, sich uber einigen vergleich mit dem
konige weiter nicht einzulassen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
