Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
570 1693. 29. Sept. Nr. 27.
rimeligt, at Brandenborg sendte en Forhandter Hl Sachsen 1. Kuvfgrsl
Frederik III sendte da ogsaa Gehejmeraad Chwalkowsky til Dresden for
al faa Kurfgrsten af Sachsen til at gaa ind paa det brandenborgske For
slag om at henvise Striden om Successionen i Lauenborg til en retslig
Kendelse og slutte et Præliminærforlig mellem Sachsen og Anhalt an
gaaende Ådministrationen og Indtægterne af Lauenborg, indtil Kendelsen
blev fætdet. Naar det var sket, kunde man let faa de brunsvig-lyne
borgske Tropper fjærnet fra Lauenborg. Kurfgrsten havde lige faaet et
af Kejseren ndsledl Sekueslralionsmandat, hvorved del overdroges de kej
serlige Åfsendinge i Hamhorg Godens og Reichenbach al udføre Sekve
stration, men efter Karfyrstens Mening var dette Mandat skadeligt baade
for Sachsen og Anhalt, da de to Gesandter ikke var i Stand til at skaffe
de brunsvig-lyneborgske Tropper ud af Landet, saa Brunsvig-Lyneborg
faktisk vilde vedblive at være i Besiddelse af dette. Naar det forlalies, at
der mellem Fyrsten af Anhalt og Kurfgrsten var sluttet en Overenskomst,
hvorefter Lauenborg skulde tilfalde Brandenborg, var det ganske urig
tigt. Kurfgrsten krævede ikke en Fodsbred af Landet for sig seiv og vilde
give en skriftlig Forsikring herom. Chwalkowsky skulde sætte sig i For
bindelse med den danske Sekretær Friis i Sachsen, der sikkert var in
struerei om at bistaa ham ved Forhandlingerne. Hvis der fra sachsisk
Side gjordes den Indvending mod Præliminærforliget, at Sachsen derved
vilde synes at indrømme Anhalt en vis Successionsret, kunde det udtryk
keligi fastslaas, at Præliminærforliget ikke præjudicerede nogens Ret,
ligesom det kunde fastslaas, at Sagen skulde være afgjorl inden et Aar.
En tredje Part kunde saa oppebære Indtægterne af Landet, indtil Ken
delsen var falden. Naar Forligel var sluttet, var Kurfgrsten rede til at
slutte en Alliance med Sachsen og Danmark om at fjærne de brunsvig
lyneborgske Tropper fra Lauenborg 2.
Da Chwalkowsky kom til Sachsen, var Stillingen her ret betænkelig,
idet der ogsaa var kommel Gesandter fra Brunsvig-Lyneborg, som sogte
at faa Kurfgrsten af Sachsen til at indgaa en Separatoverenskomst
med Brunsvig-Lyneborg. Chwalkowsky fraraadede ivrigt Kurfyrst Johan
Georg dette og henviste til, at Danmark ogsaa paa det bestemteste mod
salte sig den brunsvig-lyneborgske Anneksion. Kurfyrst Johan Georg er
klærede dog, at han stel ikke kendte nogel til Christian V’s Stilling. Da
Chwalkowsky mente, al det skyldtes, ai der var opstaaet et spændt For
hold mellem Sekretær Friis og de sachsiske Gehejmeraader, som slel ikke
vilde forhandle med denne, anmodede Kurfyrst Frederik III den danske
Gesandt i Berlin Johan Hugo Lente om at begive sig til Sachsen for ai
føre Forhandlingerne. Lente vilde dog ikke gøre det uden Ordre fra
Christian V, skønt Kurfgrsten erklærede at ville paatage sig Ansvaret
1 Rei. fra Friis 10/n 1689 (Sachsen B). 2 Instruks for Chwalkowsky
(Brandenborg B. Bilag til Lentes Relat. 1690).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>