Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
571
Nr. 27. 1693. 29. Sept.
derfor, og Kurfyrsten skrev da Ul Christian V derom. Denne beordrede
4. Jan. Lente til straks at refse til Sachsen for at fore Forhandlingerne
og undersoge, hvad Granden var til de sachsiske Minislres Uvilje mod
Friis x.
Inden Christian Fs Ordre naaede Lente, havde denne dog givet
efter for Kurfyrsl Frederik IIPs Anmodninger og under Paaskad af at
ville hilse paa Kurfyrst Johan Georg, der opholdt sig i Torgau, begivet
sig til Sachsen for at bistaa Chwalkowsky. Lente fandt ved sin Ankomst
til Torgau de sachsiske Ministre ret iilbøjelige til at slutte en Overens
komst med de brunsvig-lyneborgske Gesandter, der havde erklæret, at
Brunsvig-Lyneborg vilde nøjes med en mindre Del af Lauenborg. Sver
rig kunde man vinde ved al overlade del Hadeln. Disse ire Magler
skulde saa slulte sig sammen for at forsvare denne Ordning. De skulde
nok erklære at ville underkaste sig Kejserens og Rigets Dom, men den
kunde trækkes ud i mange Aar. Lente opponerede stærkt mod en saadan
Overenskomst; de sachsiske Ministre erklærede, at Kurfyrsten, som For
holdene laa, var nødt til at indlade sig paa Forhandlinger med Bruns
vig-Lyneborg, men han vilde ikke gaa ind paa andet end en fuld
slændig Restitulion af Sachsen-Lauenborg. Det samme gentog Kurfyrsten
seiv, men han mente dog, at Generøsiteten krævede, at man gav Brunsvig-
Lyneborg noget, naar det igen overlod Sachsen Besiddelsen af Lauen
borg. Man nævnede fra sachsisk Side Altenburg, men Lente gjorde op
mærksom paa, at det vilde føre til Krig, da Brandenborg paa Grund af
Altenburgs Bcliggenhed ved Elben aldrig vilde finde sig i det. Kurfyr
sten indrømmede det og erklærede da ogsaa lilsidst, at han vilde kræve
Restitulion af det hele og slutte sig sammen med Danmark og Branden
borg. Det brandenborgske Forslag kunde han dog ikke antage, da det
kun visle, hvorledes man skulde faa Brunsvig-Lyneborgerne ud af Lauen
borg, men ikke faslslog noget om, al Kursachsen skulde reslitueres i Be
siddelsen, hvilket dog var Hovedpunkiet. Antog han del, gav han derved
tacite Afkald paa den hafle Besiddelse. Lente foreslog den Udvej. at man
ved en særlig Artikel i Overenskomsten forbeholdt Kurfyrst Johan Georg
hans Ret til Lauenborg, og foreslillede Chwalkowsky Nødvendigheden af
at indrømme Kursachsen den lidligere Possession af Lauenborg, da Bruns
vig-Lyneborg havde iilbudt det; ellers kunde man risikere at iabe hele
Spillet. Chwalkowsky sendte derefter en Ekspres til Berlin og Kurfyrst
Frederik III og Huset Anhall gik ogsaa ind paa, naar Brunsvig-Lyne
borgerne var fordrevne, al ville indrømme Kurfyrsten af Sachsen den
Besiddelse af Lauenborg, han lidligere havde haft.
1 Kurf. Fr. Ill t. Chr. V 28/ia 1689 (Brandenborg AI). Chr. Vt. Kurf.
Fr. III 4/i, t. J. H. Lente 4/i 1690 (Geh. Reg.). Da Kurfyrst Johan Georg seiv
senere skrev til Chr. V og beklagede sig over Friis, kaldtes denne 1. Febr.
hjem for at gøre Rede for sin Opforsel (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
