Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
578 1693. 29. Sept. Nr. 27.
Spørgsmaal var kommel i en vis Modsætning til Celle og Hannover, da
de menle al have bedre Årvekrav paa Lanenborg end Celle-Hannover.
Christian V mente derfor at kunne venle Støtte hos Wolfenbuttel, hvis det
kom til Stridigheder med Celle og Hannover angaaende Sachsen-Lauenborg.
Den 3. Maj 1692 drøftede Christian V i største Hemmelighed med
Reventlov, Jessen og Overkrigssekrelær Jens Harboe, om del ikke vilde
være muligt at bemægtige sig Sachsen-Lauenborg og Ratzeburg, indtil
Kejseren havde truffet Åfgørelse om, hvem den reite Lenssuccessor var,
særlig hvis Kong Jakob IPs Landgang i England havde Fremgang og
Brunsvig-Lgneborg sendte Kejseren de i y>Kurlraktaten « lovede 6000 Md..
saa det seiv saa godt som ingen Tropper havde hjemme. Man blev enig
om først at lade Forholdene ved Ratzeburg undersøge af en kgndig Offi
cer, særlig om Bgen kunde erobres ved et Overfald eller i Løbet af kort
Tid tvinges til at overgive sig. Overkrigssekrelær Harboe skulde skrive
til Oberst Andreas Harboe om at undersøge Forholdene. Senere fik Ge
neralmajor Jobst Scholten Ordre til at forhandle med Oberst Harboe om
Planen mod Ratzeburg 1.
Der synles nu ogsaa at aabne sig Mulighed for at faa Understøt
telse til det ratzeburgske Forelagende andensiedsfra. Frankrig havde i
længere Tid arbejdet paa Dannelsen af et Parli i Tyskland, der skulde
erklære sig neutralt i Krigen og virke for Fredens Genoprellelse, og
havde her særlig sin Opmærksomhed rettet paa Kurfyrsten af Sachsen
og Biskoppen af Munster. Da Kurfyrsten af Sachsen dog kun vilde være
med, hvis Danmark vilde gaa med til at garantere Neutraliteten, søgte
Frankrig al faa hidført en Forsoning mellem Christian V og Kurfyrst
Johan Georg IV. I Juni stillede den franske Ambassadør Martangis, der
sikkert ikke var helt uvidende om de danske Planer mod Sachsen-Lauen
borg, paany Forslag om en Udsoning og samtidig om en evenluel Fjær
nelse med Magt af de brunsvig-lyneborgske Embedsmænd og Tropper
fra Sachsen-Lauenborg, hvorved Frankrig kunde vente at opnaa, at de
brunsvig-lyneborgske Fyrsler og maaske ogsaa andre nordtyske Fyrster
blev nødt til at kalde de Tropper, der kæmpede i de Allieredes Rækker
mod Frankrig, titbage 2.
Den 18. Juni drøftedes Planen mod Ratzeburg i selve Konsejlet og
man blev enig om, at Planen skulde udføres henimod September, hvis
der ikke indtraf særlige Begivenheder, som forhindrede det. Lykkedes
det at erobre Byen, vilde man lade Fæslningsværkerne demolere. For al
have de nødvendige Tropper ved Haanden, vilde man, under Paaskud
af at lade flere Tropper arbejde paa Befæslningen af Rensborg, beordre
endnu 10 Kompagnier af de jydske og fynske Regimenter derhen. Alt
skulde dog holdes strængt hemmeligl. Iet nyt Konsejlsmøde 27. Juni
1 Chr. V’s Dagbog 3/s, Ve 1692 (Geh. Arch. Aarsberetn. VI. 283, 288)
2 Se ovfr. S. 401 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
