Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 27. 1693. 29. Sept. 579
besluttede man at imødekomme Frankrigs Ønsker om en Udsoning med
Sachsen, til hvilken Ende der skulde holdes et Møde i Hamborg, hvortil
Kurfgrsten skulde sende en af sine Raader, der ogsaa skulde være in
sfrueret til at forhandle om Brunsvig-Lyneborgernes Fjærnelse fra Sach
sen-Lauenborg og Angrebet paa Ratzeburg. Frankrig skulde forpligte
sig til at hjælpe Danmark med de nødvendige Pengemidler og yde Dan
mark Garanti og Hjælp, hvis det sachsen-lauenborgske Forelagende førte
til Slridigheder. Frankrig skulde ogsaa hjælpe Hertugerne af Wolfen
bfittel og den unge Hertug af Meklenborg-Schaverin med Penge til at
ruste sig for og sætte deres Fæstninger i Stand 1. Da den danske Gesandt
i Paris forebragte disse Forslag for den franske Udenrigsminisler Croissy,
fandl denne ganske visi Planen om at fjærne Brunsvig-Lyneborg fra
Sachsen-Lauenborg meget lillalende, men han mente, at den vilde sløde
paa store Vanskeligheder. Der vilde i Aar blive for kort Tid dertil, naar
man først skulde enes med Sachsen og andre derom, og Sverrig vilde
sikkert ogsaa hjælpe Brunsvig-Lyneborg. Ludvig XIV gik dog siden ind
paa al bemyndige Martangis til at slulte en Traktat med Wolfenbutlel
og gwe Hertugerne nogle Subsidier for at slutte sig til det saakaldte
tredje Parti i Riget og kalde deres Tropper, med Undtagelse af det skyl
dige Rigskontingent, tilbage fra de Allieredes Hære. Danmark skulde
begynde det planlagte Forelagende mod Ratzeburg 15. eller 20. Aug., og
da det sikkert vilde medføre, at Brunsvig-Lyneborg trak sine Tropper
tilbage fra de Allierede, vilde Frankrig fra Åktionens Begyndelse betale
Danmark de ekstraordinære Subsidier, 600,000 Rdlr. om Åaret. Da Dan
mark paa Grand af de store Udgifter, som Angrebet vilde medføre, havde
forlangt et Forskud, vilde. Ludvig XIV lade del faa Fjerdedelen af den
Sum, han kunde faa af Hamborg for sine Fordringer paa denne By,
uden Afdrag i de ekstraordinære Subsidier\
Det viste sig dog snart, at Angrebet paa Ratzeburg næppe lod sig udføre
i 1692, og Ludvig XIV, der ikke havde nogen synderlig Interesse i An
grebet, naar del først udførles ved Felltogets Slutning, lod Martangis er
klære, al han overlod til Christian V seiv at bestemme, om Planen skulde
udføres i dette eller først til næsie Aar. Man kunde desuden ikke
blive enig med Wolfenbutlel, der ikke var tilfreds med de Subsidier,
Frankrig vilde give, og Christian V seiv var ogsaa megel misfornøjet
med det franske Tilbud om Forskud til Udforelsen af det ratzeburgske Fore
tagende, da det vilde have lange Udsigter med at faa Penge af Hamborg.
Resultatet blev, at Ludvig XIV gav Martangis Ordre til at trække Forhand
lingerne ud og ikke slutte noget før henimod Vinterens Slutning. Han
sendte senere Martangis et Udkast til en Traktat, hvorefter Danmark til
næste April skulde stille en Hær paa 20,000 Md. danske og wolfenbiit
Gehejmekons. Prot. 18/e, 27/e 1692. Jvfr. ovfr. S. 402.
S. 403—06.
2 Se ovfr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
