Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - Den norske Okkupation i Østgrønland, og hvad der ligger bag den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
sandt i Oslo. Men de norske Fangstmænd ved Radiostationen i
den saakaldte Myggbukta stod jo ikke helt ensomme i det øde
Østgrønland. De stod i »traadløs« Forbindelse ikke blot med det
norske Ishavsraad og det norske Grønlandslag, men ogsaa med
store Kredse og mange ledende Blade ud over hele- Norge, og i
disse, som det viste sig, i sidste Instans de afgørende og ledende
norske Kredse var en Okkupation i Grønland allerede forlængst
godkendt og besluttet.
Prof. Jon Skeie har vel i sit i 1931 udkomne Skrift:
»Grønlandssaken«, som jeg i det følgende nærmere vil komme til at
beskæftige mig med, udtalt, at det navnlig var Meddelelsen i 1931
om Dr. Lauge Kochs Treaars-Expedition til Østgrønland, der
»vakte forfærdelse og harme i Norge« (S. 54), og at det særlig var
»den store expeditions tydelige hensigt at utøve politimyndighet
over norske borgere og at fortrænge de norske fangstmænd, ...
som tilslut tvang den norske regjering til okkupation.« (S. 63).
Jeg skal nu her helt bortse fra, at Lauge Kochs
Treaars-Expedition helt faldt indenfor Østgrønlandstraktatens Rammer,
hvorfor den norske Regering ogsaa hurtigt frafaldt sit første
Forsøg paa at stemple Expeditionens Udsendelse som stridende
mod denne Traktat, og at Lauge Koch først fik Politimyndighed
efter, at den officielle norske Okkupation havde fundet Sted.
Men at Planen om en norsk Okkupation i Østgrønland var
undfanget allerede længe før Meddelelsen om Lauge Kochs
Treaars-Expedition vakte »Forfærdelse og Harme« i Norge, det
lader sig ikke bestride. Thi allerede i den Afhandling:
»Erhvervelse av statshøjhet over polarområder« af 1930, hvorved
Højesteretsadvokat Gustav Smedal, det norske Ishavsraads og det norske
Grønlandslags Formand, med Hæder vandt sig den norske
juridiske Doktorgrad, udtales det S. 212—13 efter en Skildring af
de norske Fangstmænds Virksomhed i Østgrønland: »Hos
norske fangstfolk er det et utbredt ønske, at den del av
Østgrønland, som Nordmænd for tiden har koloniseret, kommer under
norsk styre. De er meget imot, at denne del av landet blir
dansk.« Og vel fortsætter Forf.: »Foreløbig har Norge ikke lagt
under sig den omtalte kyststrækning,« men han føjer profetisk
til: »Alle Forhold ligger imidlertid vel til rette for en norsk
suverænitetserhvervelse.« Og da Dr. Smedal tillige foran i samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>