Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - Den norske Okkupation i Østgrønland, og hvad der ligger bag den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
ikke beskæftige sig med, da det vilde føre altfor vidt. Men af
kendte navngivne Nordmænd udtaler f. Ex. Idar Handagard i
sit i 1923 i 2det Oplag udkomne Skrift: »Grønland og Norge«,
S. 18, om Norges Krav i det grønlandske Spørgsmaal: » Vort
norske standpunkt og krav bør være: Ingen godkjendelse af
Kielertraktatens artikel 4, som vedrører (Island, Færøerne og)
Grønland. Ingen anerkendelse af nogen dansk suverænitet over
Grønland. Ingen forulæmpning af nordmændene i Østgrønland. Bort
med den kgl. danske Monopolhandel paa Grønland. Hele
Grønland aabent for den europæiske og amerikanske skibsfart og
handel. «
Det var før Østgrønlandstraktaten af 1924. Men Kravene er
ikke blevet mindre siden da. Jeg skal her særlig henvise til Prof.
Skeies for ganske nylig i 1931 udkomne Skrift. Prof. Skeie
omtaler her S. 22 det norske Stortings Beslutning af 29. Maj 1821,
hvorved Stortinget i Anledning af de under
Gældsafviklingsforhandlingerne mellem Danmark og Sverige-Norge fremdragne
Krav om Tilbagelevering af Island, Færøerne og Grønland, selv
gav endeligt Afkald paa disse Lande ved at udtale, at med
Udbetalingen af 3 Millioner Rdl. til Danmark alle gensidige
Fordringer mellem Danmark og Norge »skulle være og blive aldeles
op- og afgjorte.« Han forsøger her S. 22, hvad jeg senere skal
komme tilbage til, først at hævde, at disse Ord »kan ogsaa
fortolkes paa den maate, at de bare gælder det økonomiske opgjør.«
Og han fortsætter da: »I sidste Tilfælde vil Norge fremdeles ha,
ikke bare et moralsk, men ogsaa et juridisk krav paa Færøerne
og Grønland.« Island tør han dog ikke kræve tilbage, skønt det
»juridiske« Krav dog her maatte være det samme!
Prof. Skeie har dog aabenbart ikke selv megen Tillid til denne
sin Fortolkning, og længere henne i sit Skrift, S. 96, udtaler han
sig derfor paa følgende overraskende Maade:
»Dersom man gaar ut fra, at Norge ved stortingets beslutning
av 29. maj 1821 eller ved Carl Johans konvention med Danmark
av 1. sept. 1819 avstod Island, Færøerne og Vestgrønland« — i
alle Akterne i hele Tiden 1814—21 tales der dog slet ikke om
»Vestgrønland«, men altid om »Grønland« som Helhed! — »til
Danmark, ligger det utenfor Haagdomstolens kompetence at
paakjende et restitutionskrav fra Norge, selv om det er aabenbart
A
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
