- Project Runeberg -  Danmarks ret til Grønland : en Udredning af Grønlands, Islands og Færøernes Stilling til Norge og Danmark før og nu /
44

(1932) [MARC] Author: Knud Berlin - Tema: Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit. Grønlands, Islands og Færøernes Stilling indtil 1814 - III. De norske Skatlandes Stilling til Norge - 1. Island, Færøerne og Grønland som norske Skatlande - 2. Skatlandene og »Norges Rige«

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

44

der II 1, S. 69 flg., omtaler baade Færøerne, Island og Grønland
blandt de norske Skatlande”®).

Jeg véd kun en eneste Undtagelse derfra, nemlig Prof. juris.
Gjelsvik, der i 1912 gav Island en venlig Haandsrækning ved at
godkende den islandske Personalunions-Teori og hævde, at
Island aldrig nogensinde havde været en Del af Norge, hvorfor
det efter hans Formening i 1814 var Island, ikke Norge, der
skulde have været spurgt angaaende dets Forbliven ved
Danmark”). Da disse Prof. Gjelsviks interessante Udtalelser,
hvorefter det altsaa slet ikke var Norge, men Islænderne — og saa
som Konsekvens vel ogsaa Færingerne og Grønlænderne —,
hvem der gjordes Uret imod i 1814, imidlertid nu kommer i ret
afgørende Strid med Prof. juris Skeies Opfattelse, hvorefter det
var Norge, der blev begaaet skammelig »Svig« og »Underslag«
imod, skal jeg senere i en anden Sammenhæng komme næmere
tilbage til dem.

2. Skatlandene og »Norges Rige«.

Grønland, Island og Færøerne blev altsaa ved deres
Underkastelse under Norges Konge norske Skatlande. Men hvad
forstodes dengang ved Skatlande? Og hvilken nærmere Stilling ind-
. tog de norske Skatlande til »Norges Rige«?

Her maa det erindres, at Betegnelsen: »Norges Rige« i gamle
Dage ligesom Udtrykkene »Riget« og »Kongeriget« endnu i
gældende dansk Ret’) kunde forstaas saavel i en videre som i en
snævrere Betydning. I videste Forstand omfattede »Norges Kon-

28) Jfr. ogsaa Alexander Bugge, der i »Norges Historie«, II», S. 289,
udtaler: »Det har været sagt, at Island blev forenet med Norge ved en
Personalunion. Det er ikke helt rigtigt. Island blev et norsk »Skatland« og kom
i en lignende Stilling som Orknøerne eller Suderøerne og Man«.

29) Se Aall u. Gjelsvik, »Die norwegisch-schwedische Union«, 1912, S. 21
Noten.

39) Jfr. min danske Statsforfatningsret I, 3. Udg., 1930, S. 57 flg., hvor
det paavises, at »Riget« og »Kongeriget« i Lovsproget snart kan omfatte alt,
hvad der hører under den danske Stat, derunder ogsaa Grønland, men snart
ogsaa kun omfatter det egentlige Kongerige, derunder ogsaa Færøerne men
ikke Grønland, ja, at »Riget« og »Kongeriget« endogsaa undertiden kan
bruges i saa snæver Betydning, at heller ikke Færøerne indbefattes derunder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Jan 14 14:09:58 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danretgron/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free