Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit. Grønlands, Islands og Færøernes Stilling indtil 1814 - VI. Skatlandenes Stilling fra det norske Rigsraads Afskaffelse til Enevælden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65 :
Altinget, bestaaende af den danske Befalingsmand paa Island
bistaaet af 24 af ham tiltagne islandske Mænd, og først derfra
bliver Appel tilladt til Kongen og Rigsraadet eller, som det i
Forordningen af 6. Dec. 1593 med al ønskelig Klarhed udtales:
»for os og vore elskelige Danmarkis Riges Raad«®°).
Ogsaa i Lovbud angaaende Skatlandene ser vi nu jævnlig
det danske Rigsraads Medvirkning anført, saaledes bl. a. i
Kristian IV’s Forordning om Vrag paa Island af 20. Maj 1595,
udstedt af Formynderregeringen, hvori det udtales: »haffue wi
medt vortz Elskelige Danmarchis Rigens Raad, som nu huosz
oss haffuer werit thil stede ther om saa forordnet o.s. v.«°’).
Ligeledes ser vi Islænderne selv i deres Altingsdomme eller
Altingssamtykker af Lovgivningsindhold indstille disse til Kongens
og det danske Rigsraads Stadfæstelse eller Ændring, jfr. saaledes
fremfor alt den vigtige Store-Dom om Hor- og Lejermaalssager
af 2. Juli 1564, hvori det tilsidst hedder: »Dømte vi med fuld
Domsafgørelse alle disse vore Bestemmelser og Fastsættelser til
Stadfæstelse og Forbedring af vor naadigste Herre Kongen og
Danmarks Riges Raad, derfra at tage og til at lægge, som Hans
Højmægtige Naade med Raadet synes .... bedst at være«).
Og at Kongens Befalinger angaaende Skatlandene, selv hvor de
ikke taler derom, kan være udgaaede af nøje Forhandling
mellem Kongen og de ledende Medlemmer af Rigsraadet, derom
vidner det ovenfor angaaende Kongens Befalinger i 1551 vedrørende
Togtet til Island anførte.
Intet Under derfor, at den Retsforvirring paa Island, der
allerede delvis var indtraadt under det norske Regimente, idet
mange rent norske Love var blevet bragt til Anvendelse ogsaa
paa Island trods dette Lands særlige Lovgivning, nu yderligere
tiltager, idet nu ogsaa mange danske Forordninger anvendes ved
Siden af de islandske. Paa Færøerne derimod, der som anført
allerede i 1273 mistede deres særlige Lovgivning og blev lagt
helt ind under norsk Ret, vedblev norsk Ret fremdeles at gælde.
86) Lovsamling for Island, I, S. 1830.
87) L. f. Isl, I, S. 133.
88) Se nærmere om Store-Dommen min: »Det norske og danske
Rigsraads Stilling til Island«, S. 51—55.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>