Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit. Grønlands, Islands og Færøernes Stilling indtil 1814 - VII. Islands, Færøernes og Grønlands Stilling fra Enevældens Indførelse til 1814 - 4. Forbindelsen med Grønland genoprettes 1721
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
digede i 1581 for Mogens Heinesen, da denne agtede sig ud paa
sin Expedition til Grønland, hvilket Kongebrev utvivlsomt ogsaa
skulde have være forevist for de eftersøgte Kolonister fra
Nordbotiden i det gamle Grønlands Østerbygd.
Men efter Enevældens Indførelse fandtes der ikke mere nogen
særlig norsk Konge forskellig fra den danske, og følgelig heller
ikke — bortset fra Kongens Titel — i statsretlig Forstand noget
særlig norsk Kongerige retligt adskilt fra det danske. Der fandtes
kun en fælles Enevoldskonge og et fælles Monarki, det danske
Monarki, og Kolonisationen i Grønland fandt derfor ikke Sted
i et Land, tilhørende Norge, men i et Land, tilhørende Monarkiets
fælles Konge eller det danske Monarki.
Dermed stemmer ogsaa alle Enevoldskongens Udtalelser
angaaende Grønland efter 1721 — alene med en enkelt Undtagelse
i det kgl. aabne Brev af 6. Februar 1723, der giver Oktroj til det
Bergensiske Kompagni. Her, hvor Kongen udtrykkeligt
forbeholder sig »Vores Souværinitet, absolutum Dominium og
Arve-Rettighed« i Grønland, tales der endnu i gammel Stil om »det
under Vort Rige Norge henhørende Land Grønland,« hvilket
rimeligvis maa forklares derved, at dette Kongebrev ligesom de
fra Frederik II’s Tid omtalte, har været bestemt til eventuelt at
forevises Indbyggerne i den gamle norske Østerbygd, som man
stadig endnu troede i Live, jfr. den strax efter følgende
Udtalelse om, at Compagniets Hensigt er, at »Commercien, som
tilforn har været imellem Undersaatterne i Vort Rige Norge og
forbemeldte Vort Land Grønlands Indbyggere«, igjen kan komme
til sin forrige Flor og Velstand. Men ikke blot Kristian V udtaler
sig allerede paa ganske anden Maade i det foran omtalte Brev
af 25. Febr. 1691, hvori han forbyder Hansestæderne Farten paa
Grønland, idet han her simpelthen betegner sig som »Enevolds
Arve Konge og Herre over bemelte Grønland«*). Men det samme
gør ogsaa Frederik IV selv strax efter Oktrojen til
Bergenskompagniet af 1723, idet han i det Brev af 15. Dec. 1724, hvori han
tilsiger Kompagniet forskellig finansiel Støtte fra Statens Side,
taler om »Grønland, som en under Vores Crone og Riger
henhørende Part.« Og i Kristian VI’s Plakat anlangende Farten
paa Grønland af 1740 hedder det nu ganske klart saaledes: »Saa
199) Se foran S. 77.
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
