Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Begivenhederne i 1814 - XI. Blev der i 1814 begaaet nogen »Uret« mod Norge?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
holde og hævde Herredømmet over Landet. Og hvorledes var
det i Tidens Løb gaaet med den store Kong Haakon Haakonssons
stolte norske Skatlandsrige?
Allerede hans Søn Magnus solgte kun faa Aar efter Grønlands
og Islands Underkastelse Suderøerne og Man til Skotland. Og
dermed begyndte, som af den norske Historiker Alexander Bugge
udtalt, det norske Vældes Nedgangstid. To Hundrede Aar efter
Suderøernes Tab kom Turen til Orknøerne og Hjaltland. Det ene
var, som ligeledes af Alex. Bugge udtalt, en Følge af det andet.
Og paa lignende Maade gled ogsaa efterhaanden Grønland,
Island og Færøerne bort fra Norge.
De norske Skatlande udgjorde aldrig Dele af det egentlige
Norges Rige. De var kun at betragte som Kolonier under Norge
og behandledes som saadanne. Handelen paa dem blev en
Monopolhandel i Hænderne paa Kongen og de norske Købmænd, som
han gav Eneret. De norske Købmænd ødelagde Skatlandenes
egen Handel, og da saa de norske Købmænds Handel senere
blev ødelagt af Hanseaternes, blev det skæbnesvangert for
Skatlandene. De norske Konger kunde ikke opretholde Besejlingen,
og Forbindelsen med Skatlandene blev vanskeligere og
vanskeligere.
Først gik det ud over Grønland. Allerede i de rent norske
Kongers Tid ser vi Besejlingen i katastrofal Nedgang, og allerede
i det Tidsrum bukker Vesterbygden under. Og under
Unionskongerne til 1537 gaar det norske Rigsraad kun de norske
Købmænds Ærende og forbyder fremmede Købmænd at besejle
Skatlandene, skønt de norske Købmænd ikke selv længer evner at
opretholde Sejladsen. Paa den Maade gik Grønland under.
Heller ikke det nærmere Island formaaede Norge virkelig at
regere. De norske Konger kunde ikke holde deres Løfter om
at skaffe Island Fred og regelmæssig Besejling af Landet.
Fremmede Købmænd huserede som Herrer paa Island, og den norske
Besejling blev stadig slettere og uregelmæssigere. Og man kan
derfor, udtaler den islandske Historiker Jon Adils, »let regne ud,
hvilken Skæbne der vilde have ventet Islænderne,« hvis ikke de
fremmede Købmænd havde trodset Kongens Forbud mod at
besejle Landet, og hvis ikke Unionskongerne tilsidst havde vendt
det døve Øre til det norske Rigsraad, der stadig kun gik de nor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
