Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje Afsnit. Udviklingen efter 1814 - XIV. Grønland efter 1814 - 1. Grønlands Styre som dansk Koloni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
dige, omkring 2 Mill. km? store Landomraade er Indlandsis eller
ubeboeligt og vanskelig tilgængeligt Kystland. Hele Grønlands
Befolkning udgør derfor (i 1928) kun c. 15,600 Mennesker — en
for et arktisk Land iøvrigt stor Befolkning — og deraf er de
15,300 Grønlændere (Eskimoere) og kun c. 300 rent Danske.
Af Grønlænderne er vel den største Del mer eller mindre
blandet med dansk Blod. Der er deraf, modsat ellers ved
Blanding af Racer, fremgaaet en opvakt og dygtig, ogsaa
formeringsdygtig, Befolkning’), der har alle Betingelser for efterhaanden,
hvad den ogsaa ivrigt stræber efter, at komme i Niveau med
andre Folk. Men endnu er det dog kun Førerne, der er naaet saa
vidt. Og derfor er det i det væsentlige endnu kun et lokalt
Selvstyre, man har ment at kunne give den mere fremskredne
Befolkning i Vestgrønland, og denne Befolknings egne
Repræsentanter anser endnu ikke sig selv for modne til at undvære den
Beskyttelse, som Afspærringen af Landet skal give.
Grønlands Styrelse udgaar derfor fremdeles direkte fra
København gennem en under Ministeren for Søfart og Fiskeri
sorterende Direktør, der hvert Aar personligt inspicerer Landet og
som har baade Handelen og den øvrige Styrelse under sig. Et
permanent Grønlandsudvalg, valgt af Rigsdagen, assisterer med
raadgivende Myndighed Ministeren. Vigtigere Love angaaende
Grønland gives af den almindelige danske Lovgivningsmagt,
Kongen og Rigsdagen, men i Almindelighed gives Retsbestemmelser
for Grønland ved kg}. eller ministeriel Anordning efter
Forhandling med de raadgivende grønlandske Landsraad. Paa Grønland
er den øverste administrative Styrelse i Hænderne paa to af
Kongen udnævnte Landsfogder, en for Syd- og én for Nordgrønland.
I disse to Landsdele er der dernæst overalt oprettet kommunale
Raad, nemlig Kommuneraad og Sysselraad. Og endelig er der to
højere provinsielle Repræsentationer, Landsraadene, et for hver
af Landsdelene i Vestgrønland, hvilke Landsraad skal høres ved
alle Forslag til grønlandske Love og Anordninger. Til alle disse
Raad har baade Grønlændere og Danske lige Adgang. I den
nordligste Koloni i Vestgrønland, Kap York eller Thulekolonien, samt
i Østgrønland, hvor Befolkningen er mest ublandet eskimoisk og
5) »En legemlig og aandelig værdifuld Blandingsrace«, udtaler Prof.
Gripp i »Zeitschrift der Gesellschaft für Erdkunde zu Berlin«, 1931, S. 349.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
