Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje Afsnit. Udviklingen efter 1814 - XIV. Grønland efter 1814 - 3. Den grønlandske Monopolhandel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
Taxter altid vil medføre adskilligt, som med Føje kan kritiseres,
saa er dog al Tale om en Plyndring af Grønlænderne til Fordel
for den danske Statskasse, jfr. Handagard, der taler om en
»systematisk Udplyndring« af det grønlandske Folk”) fuldstændig
grebet ud af Luften. Thi selvom Handelen til Tider har givet
Overskud, saa er det dog det normale, at Grønlands Budget vilde
give et flere Millioner Kr.s aarligt Underskud, hvis ikke dette
Underskudd blev dækket af de store Afgifter, der tilflyder den
danske Statskasse fra Kryolithbrudet i Ivigtut. Men selvom
Ivigtut ligger i Grønland, saa er der dog her ikke Tale om en Afgift, .
der er paalagt Grønlænderne, thi dette Kryolithbrud drives kun
af Danske og kunde aldrig være udnyttet af Grønlænderne selv”).
Endelig, selvom der er delte Meninger mellem Danskerne selv
om, hvorlænge Monopolet endnu bør bevares i de Dele af
Grønland, hvor Befolkningen er naaet videst frem, saa er der ingen
Uenighed om, at det fremdeles bør fuldt bevares i de Dele af
Grønland, hvor Eskimofolket endnu lever forholdsvis ublandet
og hovedsageligt endnu lever af de gamle grønlandske Erhverv.
Dette gælder om Eskimoerne i Thule (Kap York), men navnlig
om dem i Østgrønland. Og det var derfor højst uheldigt, at
norske Fangstmænd ved Østgrønlandstraktaten af 1924 fik Adgang
ikke blot til de Dele af Østgrønland Nord for Scoresbysund, hvor
ingen Grønlændere findes, men ogsaa til Landet Syd for
Scoresbysund, der i Aarhundreder ubestridt havde været Eskimoernes
Jagtmarker og som derfor ubetinget burde have været fredet for
den hvide Mands Besøg, der uden selv at kunne hente
Rigdomme dér, kun kan ødelægge Livsbetingelserne for det lille
nøjsomme og sympatiske eskimoiske Jægerfolk, der har Tilhold dér.
Og endnu mere beklageligt er det, at norske Fangstmænd
virkelig sidste Aar har slaaet sig ned i betænkelig Nærhed ved
Angmagssalik-Eskimoernes Fangstpladser.
Det er da ogsaa saa langt fra, at Afspærringen af Grønland
har fremkaldt Protest af nogen Betydning fra anden Side end
23) Handagard, S. 50.
24) Jfr. her Prof. Karl Gripp, der i sin foran citerede Afhandling
»Süd-Grönland und seine Bewohner«, 1931, udtaler: »Das Prinzip, alles an den
Staat einkommende Geld dem Lande wieder zugute kommen zu lassen,
verdient jedenfalls volle Anerkennung«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
