Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
G. F. Allens Syn paa Stændernes Historie. 3
den frie Forfatning blev os tilstaaet 1848 have vundet
den Folkefrihed tilbage, som bestod i Oldtiden og som
da var saa at sige Landets Grundlov. De fribaarne
Bønder, den Gang den eneste Stand i Landet, vare
Lovgivere paa Tinge, og de afgjorde selv som Dommere
deres Retstrætter. I Middelalderen trængte imidlertid
Gejstlighed og Adel sig frem paa de frie Bønders
Bekostning, og „Fortidens hæderlige Bondestand, svækket og
ødelagt ved blodige indvortes og udvortes Krige, var
bleven Vorned og Træl". Kong Christian II. vover vel
en Dyst for de undertrykte Bønder og Borgere, men
uden Held, og Adelen fremstaar efter Kampen kun med
saa langt større Vælde. Denne Magt blev vel ved
Borgerstandens og Gejstlighedens Tilslutning til Kongen brudt
1660, men derved var borgerlig Lighed ikke naaet.
„Bonden forblev Træl som før; kun at han senere blev
kaldt Stavnsbunden i Stedet for Vorned.* Først
den stigende Oplysning i det 18de Aarhundrede
fremkaldte en levende Deltagelse for Bondens Stilling, hvad
der 1788 satte sin store Frugt i Bondestandens Frigjørelse.
I de raadgivende og lovgivende Forsamlinger sidder han
nu ved de andre Stænders Side.
Denne Skildring kan man gjerne kalde sand — for
hvert enkelt Udtryk deri kan maaske gives et vist
Forsvar — og dog maa man betegne den som fejlagtig i
sit Hovedsyn. Forfatteren, som føler saa varmt for de
lavere Stænder, er uden selv at mærke det kommen til
at vælge et vidt forskjelligt Standpunkt for sin
Betragtning af Oldtiden og af Nutiden, saaledes som vi strax
skulle se. Mine Tilhørere ville fremdeles lægge Mærke
til, hvorledes Allen allerede i Middelalderen har trukket
Bondestanden ned til den ulykkelige Trællestilling, saa
at man skulde synes, at længere kunde han dog vel ikke
synke. Ogsaa paa mange andre Punkter raader der hos
1*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
