- Project Runeberg -  Den Danske Bonde og Friheden. /
4

(1888) Author: Johannes Steenstrup - Tema: Slavery
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

4

Første Foredrag.

Allen en højst uretfærdig Betragtningsmaade, saaledes
som der oftere vil blive paavist i det Følgende.

Det er mod denne Opfattelse, som er gjentaget af
Forfattere i Hundredetal og som i mange historiske
Skildringer er bleven belyst i Enkeltheder med end
stærkere Farver, at jeg retter mit Angreb — og jeg vil
i denne Time beskjæftige rnig med Bondens Stilling i
Oldtiden.

Ligesom man i Geografien skjælner mellem de lave
Slettelande og Højsletterne, saaledes forekommer
det mig uundgaaeligt nødvendigt i statsretlig Forstand
at udskille det demokratiske Sletteland fra den
demokratiske Højslette. Ja, det tør siges, at naar vi, som jo
jævnlig sker, paaberaabe os Oldtidens Demokratier til
Bedste for vor moderne demokratiske Udvikling, da gjøre
vi os skyldige i at forvexle to vidt forskjellige Forhold.
Der er ganske vist ofte mindet herom, men dog
gjentages denne Urigtighed bestandig. Naar det er meget
ukorrekt at kalde Thibet eller et andet asiatisk Plateau,
hvor umaadelige dets Flader end ere, for et lavt
Sletteland, efterdi disse Højsletter ligge en halv Snes Tusind
Fod over Havets Overflade og derfor have et helt andet
Klima, andre Væxter og en anden Kultur end Sletterne
omkring Flodernes nedre Løb, saa er det ogsaa urigtigt
at tale om Fortidens Demokrati i samme Forstand som
om Nutidens. Oldtidens Demokrati havde sine udstrakte
Flader og sin ensartede Jævnhed Tusinder af Fod over
det Niveau, som nuomstunder gjøres til Udgangspunkt
for Betragtningen — idet vi i det anvendte Billede
aabenbart maa tildele den almindelige Stemmeret Rollen som
Havets Overflade. En Formation, som kunde kaldes et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:20:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danskbonde/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free