Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
Ferste Foredrag.
den Enkelte at bevæge sig frit og uafhængigt, især naar
som paa hine Tider al Forhandling foregaar aabenlyst
og det aldrig kan være skjult, hvilke Ideer og hvilke
Ledere man understøtter. Naar en engelsk Arbejder
nu om Stunder til Valgurnen afgiver sin lukkede
Stemmeseddel, paa hvilken han i Skjul har tegnet sit Kryds
ved den foretrukne Kandidats Navn, og naar der
endvidere er sat Straf for ethvert ulovligt Pres paa hans
frie Bestemmelse, er der herved sikret ham en saadan
Uafhængighed og Handlefrihed, som der ingensinde har
været givet en Fortidens Vælger og Stemmeberettiget
endog i de mest demokratiske Lande.
Man kunde imidlertid sige, at vore Forfædre i
Danmark dog havde en større Deltagelse i den dømmende
Magt end nu om Stunder. Herved er nu for det første
at bemærke, at en egentlig Dom forefaldt sjældnere end
i vore Dage. Man kan sige, at Retten gjorde sig selv
paa en Maade, som vi ikke nu kjende til. Naar alle
Fordringer til et formelt Bevis vare fyldestgjorte for Ex.
ved at en af Parterne gik frem paa Tinge med sine
elleve Mededsmænd og svor „ Tylvtereda, da var ogsaa
Sagen til Ende. Det er dernæst alt foran bemærket, at
paa Tinge var det dog sædvanligvis de Store, hvis
Afgjørelse gjorde Udslaget. For nu at komme en
Sammenligning med Nutiden nærmere paa Sporet, da er det
bekjendt, at de Bestemmelser, som vor Grundlovs §§71,
73 og 74 indeholde om, at Dommere skulle være en
egen og uafsættelig Stand, og at i Misgjerningssager og
i Sager, der rejse sig af politiske Overtrædelser,
Nævninger skulle indføres, aldrig ere blevne gjennemførte.
Men i det Lovudkast om Domsmagtens Ordning, som er
udarbejdet af den i 1868 nedsatte Proceskommission og
har været forelagt i Rigsdagen, hedder det, at Enhver,
som har Valgret til Folketinget, kan kaldes til at være
Nævning, medmindre han paa Grund af legemlige Mangler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
