Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkets Deltagelse i den dømmende Magt. 15
er ude af Stand til at fyldestgjøre en Nævnings Pligter.
Selv den, som udelukkende eller væsenligst ernærer sig
ved sine egne Hænders Gjerning, kan blive optaget paa
Nævningelisten, dersom han begjærer det.
Nu spørge vi, om vort gamle Juryvæsen — thi vi
havde jo Nævninger i gamle Dage, og Englænderne have
jo muligvis endog faaet deres Jury fra de danske
Erobrere12 — var i en lignende Grad folkeligt i sine
Fordringer til Nævningernes almindelige Egenskaber. Men
atter i dette Punkt maa vi nægte, at vore Forfædre vare
sande Demokrater. Saaledes kunde Bryden — det vil
sige Avisbestyreren, Forvalteren eller Ladefogeden —
ikke være Nævning og ikke Sandemand, medens efter
hint Lovudkast disse Personer kun vilde være hindrede
i at være Nævninger eller i at være Vælgere, naar de
ikke havde egen Husstand. Fæsteren, hvad enten han
havde Gaard eller Hus, kunde ikke heller tages til
Sandemand eller Nævning; ja selv en Selvejerbonde kunde
ikke som Nævning afgjøre Rans- eller Tyverisager,
medmindre han havde en vis Formue. Det var i det Hele
næsten gjennemgaaende Regel, at den, som skulde
deltage i et saadant Hverv, maatte være Selvejer18. De vil
saaledes se, at de gamle Lovgivere vare langt mere
fordomsfulde i deres Betragtning af, hvad der kan formodes
at give den tilstrækkelige Uafhængighed og Paalidelighed.
Saadant kommer da ogsaa frem i mange andre Lovbud
til Ex. i den ofte forekommende Regel, at kun de, som
ejede Jord, kunde som Mededsmænd aflægge Vidnesbyrd
om Jordu. Man var inde paa den engelske Rets Tanke
om at en vis Census bør være Betingelse for at blive
Jurymand; men man gik langt videre end de engelske
Love, og man gav Bestemmelser, som staa yderst fjernt
fra den demokratiske Aand, som udmærker det
ovennævnte Lovudkast, hvad enten man nu vil kalde dets
Regler heldige eller ikke15. Saaledes turde det ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
