Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
Andet Foredrag.
Men dette maa være Modstykker nok til de Exempler,
som ellers tages af Kæmpeviserne. Det vil ses, at der
er ogsaa lyse og djærve Bondeskikkelser at fremdrage
af de gamle Sange, og at man med stor Ensidighed har
fremhævet enkelte Udsagn, eller at man har misforstaaet
dem. Lad være at Bonden er graa, derfor bliver han
ikke mindre betydelig. Bonden var graa allerede paa
Valdemar den Stores Tid, som vi se af Beretningen hos
Saxo om Kampen paa Grathe Hede, da Kong Svend
havde stillet sin Hovedstyrke lige over for Kong
Valdemars højre Fløj, fordi han troede, at de her staaende
graa Skikkelser vare staalklædte Riddere, medens det i
Virkeligheden var kofteklædte Bønder17. Den Dragt har
Bonden baaret — og vel med Ære — lige til Nutiden,
og det er et Spørgsmaal, om han har vundet Noget ved
i den sidste Menneskealder at gjøre sig delagtig i den i
Form og Farve lige grimme Dragt, som de andre Stænder
nu snart i Trefjerdedel Aarhundrede have godkjendt som
Herreklædning. Desuden lød det jo endnu i Fyrrerne
om Bonden10:
Hvis Tider vorde onde,
kald, Konge, paa Din Bonde.
Han er kun graa og ringe,
dog er han haard at tvinge,
og dengang var dog Bonden kommen langt frem fra
Ufrihedstiden. Men den hele Betragtning af
Middelalderens Bonde har været præget af en saadan Lyst til
at se Alt Graat i Graat, at man tog Dragten med, Skjøndt
det vel snarest var Bondens Hæder, at han klædte sig
efter Stand og Dont. Og her vil det være rimeligt at
minde om, hvor forsigtig man maa være med at drage
Slutninger af den Art staaende Udtryk, som naar Ordet
fattig klæbes til en eller anden Stand eller Stilling. Vi
have et godt Exempel derpaa fra Sverrigs Historie. I
den svenske Rimkrønike meldes der om, hvorledes tydske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
