Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
Andet Foredrag.
sin Haand fra Krigsmanden, er en fattig Bonde lige saa
god som han"21.
I Tydskland var det paa den samme Tid almindelig
Brug, at Bondfen betegnede sig som der arme Mann2*
og i Danmark er gjennem lange Tider vi fattige Bønder
det staaende Udtryk i Ansøgninger og Suppliker23. Det
er jo ogsaa særdeles egnet til saadan Brug. Morsomt
nok se vi da ogsaa, at Kjøbstadborgerne i deres
Skinsyge paa Bønderne tilrane sig denne fordelagtige
Be-tegnelsesmaade. I et Klage- og Bønskrift til Kong
Christian III fremsætter Øvrighed og Borgere i Nestved
„ hvorledes Eders Naades fattige Undersaatte her i Eders
Naades Kjøbstad Nestved ere saare undertrykte fra deres
Næring ogBjerging*, nden fattige Kjøbstadsmands Næring
og Bjerging er ham frataget af rige Bønders Forprang,
sammeledes af rige Præster og rige Præstesønner, som
paa Landsbyerne opkjøbe Korn, Øxen, Fedesvin, Smør,
Talg, Huder, Skind, Honning og andet saadant mere*.
Brevet er underskrevet: „Eders Kong. Majestæts fattige
Undersaatte, Borgemester og Raadmænd i Nestved og
menige Borgere^ 24. Med Udgangspunkt fra dette Brev
vilde man kunne drage mærkelige Slutninger om at de
rige Mænd i Landet paa Christian IIFs Tid vare Bønder
og Præster. Selv Adelsmænd kunde i Andragender
lejlighedsvis betegne sig som „vi fattige Folk*25. Men
hvem af os nulevende, som faar Breve, der underskrives
„ærbødigst* eller „med Højagtelse* eller endog
„allra-ödmjukaste tjenare*, vilde deraf drage Slutninger om
den dybe Agtelse og Ærbødighed, som Samtiden og
særlig Brevskriveren nærer for os?
Og hermed har jeg sluttet hvad jeg har at sige om
Bonden i vore Viser fra Middelalderen. Der findes ikke
en eneste Vise, som taler et foragteligt Ord om Bonden
eller nævner ham med et Skjældsord. Naturligvis kjender
man grant Forskjellen i Stand og social Stilling mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
