Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udstykning af Selvejergaarde forbydes. 41
hvilken han intet kunde afhænde uden Kongens
Tilladelse. Der er ikke Tvivl om at denne Lovregel har
tilsigtet at hindre, at Kronen skulde gaa glip af sine
Skatter eller andre Rettigheder af Ejendommene, idet
Besidderen, efter Haanden som Dele solgtes bort, vilde
kunne miste sin Evne til at efterkomme Pligterne mod
det Offentlige. Men disse Hensyn staa saa nøje i
Forbindelse med Bondens eget Tarv og hans Slægts Bedste,
at det er højst urigtigt kun at betone Kronens Fordel
derved. Den nyere Lovgivning om Udstykning fremhæver
bestemt begge Hensyn, saaledes naar det i Plakat af
2. August 1786 hedder, at en Gaard ej maa svækkes
saaledes, at den ej kan ernære en Gaardmands Familie,
eller naar Indledningen til Forordning 3. December 1819
udtaler, at stor Udparcellering bringer Forvirring i
Matriklen og uforholdsmæssig Fordeling af de offentlige
Byrder, foruden at den forringer Ejendommenes Kraft
til at ernære deres Besiddere. Nutiden har finere Midler
at virke med paa Grund af sin mangfoldige, vidt
forgrenede Administration og sin gjennemførte
Protokol-lering. Lovreglerne kom dengang til at lyde skarpere
og ubøjeligere. Men ogsaa vor Tid lægger jo betydelige
Hindringer i Vejen for Udstykning. Til enhver
Udstykning maa Indenrigsministeriets Tilladelse erhverves; ved
en Bondegaard skal der ordentligvis blive tilbage en
Hovedparcel paa mindst 20 Tønder Land; en Parcelt
der ved Udstykningen udlægges som Hovedparcel, skal
inden et Aar bebygges, Jorderne skulle opmaales,
boniteres og Hartkorn og Gammelskat fordeles;
Omkostningerne ved enhver Udstykning ere ret betydelige osv.
Allermest uretfærdigt er det dog, naar man
bebrejder Regjeringen de Bestemmelser, som den traf med
Hensyn til Skovene. Hovedreglen var den, at
Selvejerbonden ikke maatte forhugge Skovene til Upligt.
Stundom forstodes det saaledes, at han kun maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
