Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Andet Foredrag.
hugge til eget Brug og ej til Salg, og stundom saaledes,
at Udvisning ved Lensmanden eller hans Betjent skulde
finde Sted forinden; i enkelte Landsdele saa Kongen helt
gjennem Fingre med Tilsynet. Men vi, som leve i de
oplyste Aarhundreder, i Tider der i høj Grad lægge
Vægt paa ogsaa at varetage Fremtidens Interesser, skulde
dog virkelig ikke dadle Retsregler af denne Natur, men
snarere prise Regjeringen for den kloge Forsynlighed,
hvormed den tog sig af Landets Skovvæxt. Netop paa
de Tider tog Sandflugten Overhaand i en foruroligende
Grad. Det fygende Sand begyndte paa mange Steder
en Krig paa Liv og Død med Markjorder og Enge; hvor
var det da ikke lykkeligt og godt, at man standsede
Udrydningen af Skovene! Naar man opfatter Lovbud
som de nævnte som Indskrænkninger i Ejendomsretten
og dadler dem herfor, da overser man jo desuden,
hvorledes i Nutiden ved Forordning af 27de September 1805
saa godt som alle Landets Skove forvandledes til
Fredskov, som hverken kan helt omhugges eller forhugges
saaledes, at ung Skov ikke kan opelskes paa den ved
naturlig Besaaning, og fremdeles at det i denne Lov er
paabudt, at enhver Skov ti Aar efter et Ejerskifte skal
staa under Statens Tilsyn, hvorhos der i den Tid kun
maa hugges i Skoven til Ejerens og Godsets Fornødenhed31.
Saaledes kan man vist nok uden Overdrivelse sige,
at Allens Betragtning — og den gaar jo rundt i saa
godt som alle vore Haandbøger og historiske Skildringer
— aldeles har misforstaaet Betydningen af disse
Indskrænkninger i Selvejerbondens Ret, idet Reglerne dels
ikke vare nye, men ældgamle, dels slet ikke til Bondens
Skade, men tværtimod fastslaaede for at beskytte ham,
og endelig at den danske Selvejerbonde nu om Stunder,
paa Hundredaarstiden efter Frigjørelsen, „trykkes* af
aldeles tilsvarende Regler og Forbud, uden at man tager
Ordet for at faa dem ændrede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>