- Project Runeberg -  Den Danske Bonde og Friheden. /
57

(1888) Author: Johannes Steenstrup - Tema: Slavery
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den sorte Død fremkalder et Stavnsbaand i England. 57

gjennemførte sin Tvang. Alle disse Oplysninger lære os
fremdeles, at denne Tvang især indtræder efter at megen
Jord er kommen til at henligge udyrket, efter en Krig
eller anden stor Ulykke. Hvor stor maa da ikke
Fristelsen have været til efter at den sorte Død i Aarene
1349—50 havde hærget Danmark at tvinge Bønderne til
at overtage Dyrkningen af det meget udyrkede Gods?

Lad os en Gang se, hvilke Følger den sorte Død
havde for Landbefolkningen i England. Her havde
denne Sygdom hærget saa stærkt som nogetsteds, og
Landet var saa folketomt, at det mange Steder skulde
synes at maatte blive en Ørken. Det var uhyre
vanskeligt at opdrive Arbejdskraft, og Arbejderne, som saa, at
de vare Herrer over den Dagløn, de kunde fordre,
skruede Betalingen overordentlig op. Den Indtægt, som
de erhvervede paa en saa let Maade, satte de hurtigt
over Styr ved Letsindighed, Vellevned og Dovenskab.
En Landeulykke med Hungersnød og indre Uroligheder
kunde ventes som Følge heraf, og Regjering og
Parlament maatte gribe alvorlig ind. Det befaledes derfor
1349, at ude paa Landet skulde enhver arbejdsdygtig
Mand eller Kvinde, som ikke selv havde Jord at dyrke
og ikke var Tyende, paa Forlangende tjene for den
Løn, som var sædvanlig, forinden Pesten kom. I det
følgende Aar forbød Parlamentet, at en Arbejder maatte
forlade det Sogn, hvori han boede, og hvis han gjorde
det, skulde han anholdes af Øvrigheden som Flygtning.
Endnu fyrretyve Aar efter indskærpedes det, at en
Arbejder ikke maatte forlade sin Plads eller skifte
Opholdssted, uden at han havde Øvrighedens Vidnesbyrd om,
at dér var god Grund dertil5. Heraf lære altsaa vi,
som søge efter Forhold, der kunne have medført et
Vornedskab paa de danske Øer, at i England opstod
der et Slags Stavnsbaand paa Bonden som Eftervirkning
af den sorte Døds Rasen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:20:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danskbonde/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free