Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
Tredie Foredrag.
Mon ikke Vornedskabet skulde have sin Grund i de
samme Forhold? Mon det ikke skulde være den af den
sorte Død og de mange Borgerkrige tilvejebragte
Ube-byggethed, som tvang Regjeringen til at holde Bønderne
tilbage ved Jorden? Vornedskabet opstod ganske vist
ikke herhjemme lige umiddelbart efter den sorte Død.
Først da nye Kampe og Borgerkrige yderligere havde
hindret det rolige Agerbrug, og, kunne vi vist tilføje,
først efter at de store Besiddere vare begyndte paa en
mere systematisk og ihærdig Drift og et Jordbrug i det
Store, først da begynder man at hævde Forpligtelsen til
at blive ved Grunden. Vi savne det almindelige
Lovbud, som indfører denne Regel, men det behøvedes saa
at sige ikke, især paa saadanne mindre Omraader som
Sjælland eller Laaland, Falster og Møen — og udenfor
disse Landsdele opstod jo ikke noget Vornedskab. Her
var det jo tilstrækkeligt, at de større Besiddere indgik
Foreninger („Vilkaar*) om, at den ene ikke vilde
modtage Bønder, som vare fødte paa den andens Gods.
Derved var allerede en god Begyndelse gjort til at holde
Bønderne til et bestemt Gods. I en Forordning fra
Christoffer af Bajerns Tid have vi i hvert Fald et Bud
om, at man ikke maa tage Folk i Tjeneste, som ere
skilte fra deres tidlige Herskab med Uminde6.
Men endnu længere frem paa Sporet efter
Vornedskabets Oprindelse kunne vi maaske komme ved at klare
os Spørgsmaalet: hvad var dets Formaal?
Ja man vil forgjæves finde dette belyst i de tidligere
Fremstillinger af Vornedskabet og i vore almindelige
Haandbøger. Det er ikke desto mindre en utvivlsom
Kjendsgjerning, at Vornedskabets Formaal er at skaffe
Jorden dyrket og at formindske Mængden af
det øde Gods. I den almindelige Opfattelse har
Vornedskab et helt andet Indhold; man tænker sig det
som en Ret til frit at raade over Bonden fra hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>