Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vornedskabets Indhold.
59
Fødsel til hans Død, en Ret til at fordre Arbejde af
ham af hvilkensomhelst Art, en Ret til at fremtvinge
eller hindre hans Ægteskab eller Lignende. Nej, over
den Vornede havde Husbonden kun en eneste
Fordring, og det var den, at han, naar han havde opnaaet
Skjelsaar og Alder, skulde overtage en Gaard, som var
fæsteledig og blive ved denne. Til denne positive Side
af Vornedpligten knyttede sig den mere negative, at den
Vornede skulde blive paa sin Husbonds Grund, indtil
han havde opfyldt denne Forpligtelse, eller dog have
Samtykke til at begive sig bort — hvilken Del af
Vornedpligten, som vi senere skulle se, i Praxis sjælden blev
efterkommet. Derimod er der aldrig Tale om at
Husbonden kunde tvinge den Vornede til at tage Tjeneste
som Tyende, eller til at gjøre Haandværksgjerning, eller
til at drive Handel; han kunde ikke forlange
nogetsomhelst Arbejde af ham; selv efter at han var bleven
Fæster, havde Husbonden kun Ret til at fordre det
Hoveri, som i Følge gammel Brug og Skik ydedes af
hans Gaard, og han kunde ikke kræve større Afgift af
Gaarden end der var svaret fra gammel Tid.
Denne Ejendommelighed ved Vornedskabet er som
sagt bleven aldeles overset, og dog lade de historiske
Oplysninger ikke mindste Tvivl om, at det forholder sig
saaledes. Tag en eller anden Dom over en vorned
Bonde for Dem, og De skal finde, at den altid angiver,
at Bonden søges til at vende tilbage for at overtage en
øde Gaard. Kong Christian V’s Danske Lov giver
heller ikke Vornedretten et større Omfang, og da
Gehejme-raad Otto Krabbe 1701 skal udtale sig om Forslaget til
Vornedskabets Ophævelse, siger han: „en Økonomus
maa være ond eller god, saa kan han ikke poussere sin
Vornedret videre end Loven tillader, nemlig at faa dem
til sine Gaarders og Boligers Besætning"7. Meget
karakteristisk er det ogsaa, at. naar Universitetet, som jo be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>